”I denne stilling får du ansvar, spændende opgaver og bliver en del af et virkelig stærkt fagligt miljø. Vi er syv andre ingeniører i teamet, som har specialiseret os i afvanding, og vi sparrer en masse, udvikler nye projekter sammen og hjælper hinanden, når bølgerne går højt,” fortæller ingeniør Rikard Birk Larsen. 

Vi får travlt i Vejdirektoratet de næste mange år med at anlægge nye veje og motorvejsudvidelser i forbindelse med den seneste brede infrastrukturaftale.

Og når der planlægges, projekteres og bygges, varetager vores team projekteringen af de nye afvandingsanlæg i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Det er denne opgave, som vi søger din hjælp til.

Du sørger for, at vejene ikke oversvømmes
”Vi har rigtig mange spændende projekter i afdelingen lige nu. Det er alt lige fra de helt store projekteringer omkring nye afvandingsanlæg til E45 til de mange mindre cykelsti-projekter. Det er fedt med den store adspredelse i opgaver, som også tæller styring af konsulenter og udvikling af nye digitale værktøjer især indenfor 3D,” siger Rikard.

I denne stilling bliver dine vigtigste opgaver at:

- projektere vejafvandingsanlæg og indgå i udvikling af krav til afvandings­konstruk­tioner, der kan sikre statsvejene nu og i fremtiden.

- styre og sparre med de rådgivere, der projekterer en del af vejafvandingssystemerne for os.

- indgå i aktiviteter, der forbedrer driftstilstanden på vores eksisterende afvandingssystemer.

Du og resten af afvandingsteamet vil arbejde med afvanding på alle niveauer fra den indledende planlægning af nye, endnu ikke vedtagne statslige veje, til nybygning eller udbygning af store og små infrastrukturprojekter, over analyser af oversvømmelser til forhandling om tilladelser hos de lokale myndigheder.

Velkommen til Team Afvanding
Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af syv afvandingsingeniører og tilknyttede tekniske designere og studenterhjælpere. Teamet er kompetencecenter for afvanding og har i et inspirerende miljø opbygget en stærk viden inden for vejafvanding.

Vejdirektoratet lægger stor vægt på sammenhæng mellem anlæg og drift/vedligehold. Derfor er teamets opgave også at hjælpe med strategi og prioriteringsplaner for drift og vedligehold af eksisterende afvandingskonstruktioner langs statsvejene.

Du kan være senior- eller junior-ingeniør
”Der er gode muligheder hos os, uanset om du er yngre eller erfaren afvandingsingeniør. Vi sørger for at give dig en verdensklasse oplæring, og som erfaren kan du udvikle dig både karrieremæssigt og fagligt, da vores team er et powerhouse indenfor viden om afvanding,” afslutter afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen.

Vi søger både en juniorafvandingsingeniør og en seniorafvandingsingeniør. Som junior kan du være nyuddannet, og som senior har du erfaring med at projektere vandsystemer.

Det er en fordel at kende til de projekteringsprogrammer (Microstation, Openroads Designer og Vejvand), som vi anvender til design af afvanding på statsvejnettet.

Endvidere er det en stor fordel, hvis du kender til de øvrige systemer relateret til projektering, udbud, anlæg og drift af afvandingssystemer.

Løn og ansættelsesvilkår - mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i Skanderborg, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere om os
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen på telefon 2426 9289 eller mail mian@vd.dk

Er du interesseret - så send os dit CV!
Send dit CV senest søndag den 21. august 2022. Vi holder løbende samtaler både før og efter deadline.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.