Jobbet "Vi søger et team af dygtige junior cyberanalytikere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger et team af dygtige junior cyberanalytikere - skal du være med?

Er du klar til et spændende og meningsfyldt job indenfor cybersikkerhed? Og har du lyst til at lære af de bedste inden for it-sikkerhed, og måske tage det første skridt i en interessant it-karriere? Så har Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, jobbet til dig.

Vi søger lige nu en række junior cyberanalytikere til det Nationale Cybersituationscenter. I jobbet skal du som del af teamet være med til opretholde et nationalt situationsbillede af cybertruslen mod Danmark samt være med til at beskytte Danmarks kritiske it-infrastruktur.

Du bliver en del af et vigtigt team 
Som junior cyberanalytiker skal du være med til at monitorere alarmerne fra vores netværk og uddrage væsentlige informationer fra forskellige åbne kilder og efterretningsrapporter. Du vil også få ansvar for at udarbejde tekniske regler i vores systemer, som er opsat til at forhindre cyberangreb på danske myndigheder og virksomheder. Endvidere kommer du og teamet til at fungere som kontaktpunkt for virksomheder og myndigheder, som udsættes for alvorlige cyberhændelser.

Vi ved, at vores hverdag er anderledes end de fleste andres, og derfor har vi skræddersyet en specialistuddannelse målrettet dit kommende job i Cybersituationscenteret. Du får dermed mulighed for at lære nye kompetencer indenfor cybersikkerhed og opnå et rigtig godt fundament for en videre karriere indenfor cybersikkerhed. Vi vil i samarbejde med dig og dine faglige ønsker løbende understøtte din karriere med interessant og relevant uddannelse samt jobtræning. 

Cyberakademiet - en unik uddannelse inden jobstart 
1. august 2019 vil du sammen med de andre nyansatte junior cyberanalytikere begynde et 12 ugers koncentreret uddannelsesforløb. Her vil du få lige præcis den viden og de færdigheder, som du skal bruge, når du tiltræder dit nye job i situationscenteret den 2. december 2019.

Vi giver dig en uddannelse med fokus på bl.a. netværksanalyse, scripting og Linux, OWASP, it-sikkerhed og processer til at håndtere cyberangreb. Vi lover dig en spændende uddannelse med tæt sammenhæng mellem teori og praksis, hvor du vil opnå optimal læring indenfor cybersikkerhed.

Du vil modtage undervisning i hverdagene fra kl. 8-16, og for at du opnår de fornødne færdigheder til dit kommende job som junior cyberanalytiker, skal du forvente en del forberedelse. Uddannelsen foregår på vores Cyberakademi i Københavnsområdet og er en lønnet fuldtidsuddannelse.

Om dig
Vi forventer ikke, at du allerede har en uddannelse inden for it, eller at du har et bestemt uddannelsesniveau. Da du forud for jobbet modtager undervisning er det ikke nødvendigt, at du tidligere har gennemgået en it-uddannelse. Det er dog nødvendigt, at du har en generel viden om it og praktiske færdigheder i anvendelsen af it. Du skal have et vist kendskab til netværk og en grundlæggende viden om datasikkerhed. Derudover skal du kunne anvende Linux som bruger. Du behersker samtidig gerne ét eller flere programmeringssprog på anvendelsesniveau.

Du mestrer både dansk og engelsk på et rimelig niveau, og du har ikke problemer med at læse og forstå tekniske dokumenter, samt formidle teknisk viden på begge sprog. Du er analytisk og trives med at benytte denne evne i dit arbejde.

Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt med en opgave, men du trives også i samarbejdet med andre. Endvidere er du i besiddelse af en god dømmekraft og er i stand til at tage selvstændige beslutninger i svære situationer.

Det vigtigste for os er, at du generelt er drevet af en lyst og nysgerrighed for at udvikle dig inden for it-feltet og cybersikkerhed i særdelshed. Du har nemt ved at lære og er parat til at yde en målrettet og ekstraordinær indsats for at blive en af de dygtigste inden for det område, du skal arbejde med. 

Din nye arbejdsplads - Center for Cybersikkerhed 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet eller af relevans for den nationale cybersikkerhed, og som har betydning for Danmark og danske interesser. FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed.

FE’s Center for Cybersikkerhed udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og vi arbejder for et sikkert digitalt Danmark. Vi er med til at opdage og håndtere, når danske interesser udsættes for cyberangreb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb.

Ansættelse og uddannelsen 
Dit faste arbejdssted vil efter afslutningen af uddannelsen være København Ø.

Arbejdstiden som junior cyberanalytiker er 37 timer pr. uge inklusiv betalt frokostpause. Du vil i det første år have skiftende arbejdstider mellem kl.06.00 og 24.00. Når det Nationale Cybersituationscenter er fuldt udbygget i slutningen af 2020, skal du være indstillet på at indgå i et 3-holdskift 365 dage om året.   

Du vil blive ansat på overenskomst med HK, og du vil blive indplaceret som it-medarbejder i løngruppe 2. Stillingen kan også besættes som militær. Som militær aflønnes du i henhold til gældende overenskomst. Stillingen kan også besættes med en tjenestemand.  Efter afslutning af uddannelsen vil du have mulighed for at genforhandle din løn. Til stillingen hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler.

Som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste er du omfattet af nogle særlige vilkår. Ansættelsen i Center for Cybersikkerhed forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

De ansøgere, som består de faglige og personlige krav på uddannelsen på vores Cyberakademi, tilbydes et job i vores nye Cybersituationscenter fra 2. december 2019.

Det videre forløb 
Du skal være opmærksom på, at rekrutteringen til Cyberakademiet og jobbet som junior cyberanalytiker består af en række onlinetest, jobsamtaler samt en sikkerhedsvurdering, hvorfor du skal forvente at afsætte tid til dette frem mod sommeren 2019. Du vil modtage en oversigt over det samlede rekrutteringsforløb i kvitteringen for din ansøgning.

Har du spørgsmålet til jobbet eller til vores Cyberakademi, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte vores lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2224. Du er også velkommen til at kontakte vores uddannelsesansvarlige på telefon 3332 5566,  lokal 7063.

Du kan læse mere om Centeret for Cybersikkerhed og det Nationale Cybersituationscenter på www.cfcs.dk. Vil du vide mere om Forsvarets Efterretningstjeneste og få et bedre indblik i vores arbejdsopgaver og os som arbejdsplads kan du læse mere på vores hjemmeside www.fe-ddis.dk.

Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn-profil via stillingsopslaget senest den 2. april 2019.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder