Gå til hovedindhold
Jobbet "Vi søger erfaren chefrådgiver til strategi- og planlægningsopgaver" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger erfaren chefrådgiver til strategi- og planlægningsopgaver i energisektoren

Vil du tage aktiv del i udviklingen af fremtidens fleksible energisystem. Har du erfaring med strategi- og planarbejde i energisektoren? Evner du at analysere og kommunikere vanskelige og komplekse problemstillinger frem til konkrete løsninger og handlingsplaner – så læs med her… Vi søger en chefkonsulent til videreudvikling af vores arbejde i energisektoren.

 

Jobbet
Viegand Maagøe har de senere år opbygget en spændende portefølje af høj-profilerede strategi- og planopgaver for energimyndigheder og i energiforsyningssektoren. Opgaverne består blandt andet af etablering af beslutningsgrundlag for nye varmeforsyningsløsninger, energisymbioser mellem industri og forsyning (herunder overskudsvarme), tekniske og økonomiske analyser af (ultra) lav-temperatur fjernvarmenet, strategi for etablering af biogasanlæg i Danmark og internationalt, strategisk energiplanlægning i kommuner m.m.

Vi oplever en stigende interesse for vores profil og uvildige tilgang til etablering af beslutningsgrundlag for komplekse løsninger og søger derfor en nøgleperson, som kan stå i spidsen for den videre udvikling af vores aktiviteter, herunder:

  • Projektledelse af større opgaver for energimyndigheder og forsyningsselskaber
  • Udvikling og markedsføring af vores aktiviteter på området
  • Projektarbejde på tværs af vores kontorer i København og Hinnerup
  • Faglig sparring med vores medarbejdere på området.

Du vil arbejde ud fra vores kontor i København, men i det daglige have hele Danmark som arbejdsplads såvel som indgå i internationale aktiviteter.

Hvem er du?
Du skal som person være struktureret, selvstændig og initiativrig og have evnen til at lede udviklingen af et forretningsområde i vækst sammen med vores kollegaer og kunder. Du har sandsynligvis en baggrund fra rådgiverbranchen og har arbejdet 10 år eller mere med energisektorens problemstillinger. Du har formentlig en teknisk baggrund, men stor erfaring med økonomi og finansiering. Alternativt har du en økonomisk baggrund, men har oparbejdet stor teknisk indsigt via dit arbejde med energisektoren. Du er interesseret i kortere rejser i Danmark og udlandet. Du er dygtig til dansk og engelsk i skrift og tale.

Hvem er vi?
Vi er et konsulenthus med fokus på at hjælpe vores kunder med at skabe mere værdi i den grønne omstilling ved at arbejde mere bæredygtigt, ressourceeffektivt og energirigtigt. Vi arbejder i hele verden og hjælper nogle af de største nationale og internationale organisationer - både i det offentlige og private - med løsninger, der skaber ægte forandring og ændrer adfærd, så vores kunder og samfundet får værdi.

Vi rådgiver strategisk og insisterer på at gennemføre løsninger i praksis, fordi vi mener, at den gode rådgivning kræver viden om virkeligheden. Derfor møder du os på fabriksgulvet, i EU-kommissionen, i bestyrelseslokalet, på borgermøder, hos den lokale redaktør og til konferencen med ministeren.

Vi er ca. 50 konsulenter og arbejder lige nu fra både København og Århus.

Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, eller undrer du dig over noget om os, så tag fat i:

Søren Eriksen, administrerende direktør, tlf. 2020 2454 eller Peter Maagøe Petersen, partner og direktør, tlf.: 2170 0308.

Din ansøgning og CV inkl. evt. bilag skal vi have senest 21. november 2018 via "Ansøg" linket.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!