Jobbet "Vi søger en projektleder til udvikling og implementering af 3d print i forsvarsministeriets koncern" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os 
Du bliver en del af Supply Chain Udviklingsafdelingen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

FMI er en af Danmarks største indkøbsvirksomheder og er leverandør af alt tænkeligt materiel, til resten af Forsvaret. Den nye sikkerhedspolitiske situation i verden gør, at vi fremover skal anskaffe endnu mere materiel til Forsvaret. Det skal være understøttet af en moderne og effektiv Supply Chain, så vi får mest muligt ud af ressourcerne og dem, der skal sikre Danmarks sikkerhed, får deres grej til tiden.

Men vi er en stor offentlig virksomhed, der er underlagt nogle rammevilkår, som gør, at vi ikke altid kan udvikle os så hurtigt og radikalt, som vi gerne vil. Det skal du kunne rumme.

Udviklingsafdelingen håndterer projekter inden for udvikling af Supply Chain processer via organisering, automatisering, teknologi og uddannelse. Vi arbejder på tværs i hele Supply Chain Divisionen og FMI og har projekter, der involverer og påvirker de operative kollegaer i resten af Forsvaret. Derfor gør vi en dyd ud af at sætte os i slutbrugerens sted via involvering, samt opbygning af relationer i hele Forsvaret.

Vi er en mindre afdeling sammensat af militære og civile medarbejdere, der styrker og komplementerer hinandens forskellige kompetencer på tværs af uddannelse, stilling og rang til at løse de mange - og til tider komplekse opgaver. Vi støtter og idéudvikler med hinanden og samarbejder aktivt om den fælles opgaveløsning – med fokus på trivsel og glæde i jobbet.

Vi lægger desuden vægt på en uformel omgangstone og et fleksibelt og motiverende arbejdsmiljø, hvor du har gode muligheder for personlig og faglig udvikling, der følges op med faste 1:1 udviklingssamtaler med chefen.

Om stillingen 
Dine opgaver som projektleder inden for Additive Manufacturing (AM) er:

• Udvikle og implementere koncepter og processer for Forsvarets brug af AM frem mod 2027, i samarbejde med industrien, relevante interessenter i Forsvaret samt allierede i NATO.
• Udvikle videnstyringssystemer, der sigter mod at fremme videndeling i hele Forsvaret samt på tværs i NATO.
• Identificere reservedelskandidater, der har AM-potentiale for at kunne opbygge AM business cases i regi af det danske Forsvar.
• Udvikle en effektiv Supply Chain ved brug af AM, ved at strukturere brugen af AM og identificere de områder, hvor AM kan have en betydelig forbedring, som skal resultere i en forbedring af soldatens/materiellets oppetid.
• Introducere og implementere kommunikationsmaterialer inden for AM og sikre gennemsigtighed på området.
• Støtte ifm. gennemførelse af udbud på AM området.

Det er ikke et krav, at du ved alt om Forsvarets Supply Chain, Vi hjælper dig med at få en masse gode kontakter og relationer i hele Forsvaret, som du kan række ud til og sikre relevant inddragelse af. Du skal være med til at forme, hvordan alt dette skal foregå koordineret og effektivt.

Du bliver en succes i stillingen, hvis du er god til at analysere, kommunikere, er udadvendt og selvstændig. Især hvis du er nysgerrig og stiller spørgsmål - krydret med lidt ydmyghed – så er du godt på vej til at sikre de allerbedste løsninger for Forsvaret.

Tempoet er indimellem ganske højt, men vi tilbyder også en fleksible arbejdsplads, hvor vi ser dig som et helt menneske med både et arbejdsliv og privatliv. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge, og der vil være mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale. Der må henover året forventes at være rejsedage med overnatning.

Fast tjenestested er i Ballerup.

Om dig
Vi forventer at du har en relevant akademisk uddannelse som f.eks. produktionsingeniør eller tilsvarende - gerne kombineret med en projektlederuddannelse, fx PRINCE2.

Vi ser gerne, at du:
• Har erhvervserfaring fra ansættelse i produktionsvirksomheder med ansvar for AM teknologier.
• Har erfaring med praktisk anvendelse af AM/3D print fra universitet eller det private.
• Er udviklingsorienteret, velformuleret og professionel i din fremtoning.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Vi tilbyder en god onboarding, kompetenceudvikling undervejs i jobbet og gode karrieremuligheder.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Olesen på telefon 2249 2426.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2023, med forventelig start den 1. maj 2023.
Samtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, som ansøgning, cv, eksamensbevis m.v.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Er du blevet nysgerrig om at vide mere om Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Supply Chain Division, herunder at vi vandt Den Danske Supply Chain pris i 2019 – så besøg www.fmn.dk og www.fmi.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.