Jobbet "Vi søger en Produktionsingeniør til vores Operational Excellence team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi anser arbejdet med effektivitet og procesoptimering som en af grundsøjlerne i vores digitale transformation. Derfor søger vi en ny kollega, der skal arbejde med at implementere vores driftsstandarder, indføre driftsstyring og støtte vores ledere - via en forankring af ansvaret herfor på tværs af organisationen.

Vores kultur er endnu ikke til hardcore performance management og KPI-styring. Vi ønsker i stedet at sætte ekstra fokus på en bedre forståelse og sammenhæng i de tværgående processer, udbrede/forankre ”at gøre tingene rigtigt første gang” og derigennem – via kundefokus, medarbejderinddragelse, kapacitets- og processtyring – at skabe øget effektivitet.

Din hverdag i sparekassen
Du vil referere til vores Kvalitets- og Procesansvarlige, og bliver et vigtigt medlem af et nyoprettet team, der arbejder med at gøre Operational Excellence levende i vores organisation. Med udgangspunkt i proces- og kapacitetsstyring skal I sammen skabe større effektivitet i alle delprocesser i den samlede kunderejse.

Du får ansvaret for at:

  • Udbrede og implementere relevante driftsmodeller og -standarder
  • Skabe overblik over et stort antal processer
  • Understøtte, at vi bruger vores ressourcer og kompetencer bedst muligt
  • Optimere vores nuværende processer til gavn for både kunder og kollegaer
  • Skabe indsigter og udpege relevante optimeringsområder, der gavner sparekassen.

Til en start skal du opbygge, udbrede og implementere nye driftsmodeller og -standarder samt støtte og coache lederne i at arbejde med driftsstyring. Vores data-team og udviklere i IT-afdelingen vil hjælpe dig med grundlaget for at skabe relevante indsigter og udvikle nye driftsstyringsværktøjer.

Din viden og indsigt vil betyde, at du også bliver en nøgleperson, når vi skal prioritere og udvælge udviklingsprojekter og nye optimeringstiltag på tværs i hele organisationen.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er nyuddannet produktionsingeniør eller lign. Du har en grundlæggende viden om driftsledelse og implementering af driftsstyring fra din uddannelse og/eller studiejob. Det er vigtigt, at du har modet til og er tryg ved, at udbrede budskabet om fordelene ved at skabe sammenhæng i virksomhedens processer – også de tværgående. Du ønsker at gøre en forskel og er god til at skabe resultater gennem andre mennesker.

  • Du er uddannet produktionsingeniør eller lign.
  • Du har grundlæggende viden om at implementere og arbejde med driftsmodeller og -standarder.
  • Du har en stor passion for driftsstyring og at optimere processer.
  • Du har mod på at arbejde på tværs af en organisation med mange snitflader, herunder at formidle til og interagere med ledere.
  • Du har stærke analytiske evner og formår både at formilde data og vejlede i brugen af dem til de dele af organisationen, der arbejder med løbende forbedringer af processer og arbejdsgange.
  • Du har et godt drive og nyder at arbejde og skabe resultater sammen med kolleger på tværs af forskellige fagligheder.

Vi tilbyder 
Du får et vigtigt ansvar og indflydelse i et nyoprettet team, der – sammen med andre teams i vores udviklingsområde – spiller en vigtig rolle for den digitale transformation i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Du får et attraktivt job i en virksomhed og i et nyoprettet team, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dine personlige egenskaber og faglige kompetencer. Ansvaret vil naturligt stige med udbredelsen og forankringen af proces- driftsstyringstankegangen.

Det er en fuldtidsstilling med fleksibilitet i hverdagen. Dit arbejdssted bliver vores hovedsæde i Holbæk med ca. 200 engagerede kolleger i samme hus og udsigt over Isefjorden. Vi har stor fokus på vores CSR/ESG-ansvar og mange attraktive personalevilkår som 7 ugers frihed, god pensionsordning, fri telefon, gruppelivs-, sundheds- og tandforsikring samt sund og varieret frokost i vores kantine.

Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 25. januar 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sparekassedirektør Jan Kolbye Jensen på mail: jkj@spks.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder