Jobbet "Vi søger en kollega til miljøopgaver inden for virksomhedstilsyn og energi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du skarp på tilsyn med virksomheder? Interesserer du dig for energi og klima?

Brænder du for at sikre et godt miljø? Giver det dig energi, at levere høj kvalitet i myndighedsbehandlingen? Trives du med samarbejde på tværs af faggrupper og med at sikre gode løsninger for virksomheder, borgere og politikerne? Så har vi jobbet til dig!

Avedøre Holme er et af Danmarks største industriområder med alt fra fyringsanlæg og vognmandsvirksomheder til storkøkkener og chokoladeproducenter. 

Hvidovre Kommune har planer om at skabe mere erhvervsareal i forlængelse af Avedøre Holme. De nye holme vil have plads til virksomheder og tekniske anlæg og rumme 700.000 kvadratmeter ny bynær natur og 17 kilometer ny kystlinje.

Om stillingen og opgaverne
Stillingen er tilknyttet miljøteamet i Center for Plan og Miljø. Teamet består af 12 medarbejdere, som arbejder med virksomhedstilsyn, erhvervsaffald, genesager, jord og grundvand, vandforsyning, overflade-, bade- og spildevand, energi og klimatilpasning.

Du har høj faglighed, og du har erfaring med virksomhedstilsyn og miljøgodkendelser. Du har en særlig interesse for energi – både i forhold til forskellige energiformer og i relation til vores forsyningsselskaber.

Du er skarp forvaltningsretligt og har sans for myndighedsarbejde på miljøområdet både i forhold til mødet med virksomhederne og servicering af det politiske niveau.

Du skal kunne løfte følgende opgaver

  • Miljøtilsyn på mange forskellige typer af virksomheder (Liste-, bilag 1- og § 42-virksomheder)
  • Genesager med støj, møg og røg
  • Miljøgodkendelser; både nye godkendelser og revurderinger
  • Spildevandsopgaver, f.eks. tilslutnings- og udledningstilladelser
  • En klima- og energihandlingsplan for Hvidovre og opfølgning med konkrete initiativer.
  • Inspirere borgere og virksomheder til at spare energi i bygninger, køre grønt og udnytte den lokale energi

Vi forventer, at du:

  • Har relevant teknisk eller akademisk baggrund, fx som ingeniør, biolog eller tilsvarende uddannelse
  • Er åben, ærlig, engageret og brænder for miljø- og energiarbejdet
  • Evner at arbejde udviklingsorienteret, hurtigt, åbent og nysgerrigt
  • Er god til at formulere dig klart og tydeligt i et enkelt og forståeligt sprog, både i skrift og tale
  • Har interesse for og også gerne kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan indgå i tæt og produktivt samarbejde med kollegaer, men også løse opgaver selvstændigt
  • Mestrer at afslutte opgaver, så vi når vores mål
  • Kommunikerer i øjenhøjde med personer med forskellige faglige baggrunde

Vi kan tilbyde
I Center for Plan og Miljø vægter vi fagligt engagement og ansvarlighed i forhold til opgaver, kollegaer og samarbejde højt. Vores omgangsform er uformel, åben og humoristisk.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et afvekslende job med selvstændigt ansvar for og indflydelse på egne miljøopgaver
  • Tværfaglige opgaver og en bred kontaktflade
  • Gode muligheder for personlig og faglig sparring og kompetenceudvikling
  • At arbejde i et spændende Center med inspirerende opgaver og kollegaer, og et venligt og anerkendende miljø med plads til den enkelte
  • Fleksibel arbejdstid

Øvrige oplysninger
Center for Plan og Miljø består af ca. 40 personer. Vi er organiseret i fire teams: Byg, Plan, GIS & Data og Miljø. Vi har én centerchef og én leder af hvert team. Vi sidder sammen, og i det daglige har vi et meget tæt samarbejde på kryds og tværs.

Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en 2-årig projektstilling på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er den 11. februar 2020

Vi holder samtaler den 18. februar 2010

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret centerchef Charlotte Frische Münter, tlf. 4185 0033 eller miljømedarbejder Charlotte von Hessberg, tlf. 3639 3598

Du kan læse mere om Hvidovre Kommune på www.hvidovre.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder