Jobbet "Vi søger en kollega med talent for digitale værktøjer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en kollega med talent for digitale værktøjer til at styre entrepriser og processer

Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring af statens veje og har du interesse for digitale processer? Så er et job i en af Vejdirektoratets afdelinger for entreprisestyring lige noget for dig.

Vi tilbyder:  
Vi tilbyder en ansættelse, hvor du får ansvar for at styre opgaver og videreudvikle brugen af digitale værktøjer primært inden for entreprisestyring af drift- og anlægsprojekter på statsvejene.  

Udover dette får du en central rolle i udvikling og digitalisering af grænsedragningsaftaler med statens og kommunernes vejnet på tværs af Danmark.  

På sigt vil du sammen med fagprojektlederen blive ansvarlig for drift- og anlægsentreprisernes gennemførelse mht. tid, økonomi og kvalitet. Du vil endvidere indgå i et fælles netværk, som arbejder med udvikling og effektivisering af digitale processer.  

Din profil:  
Du er uddannet ingeniør, landinspektør eller lignende. Det er en fordel, hvis du har særlige kompetencer indenfor BIM, kendskab til IKT-aftaler samt er bruger af OneNotes.  

Du har erfaring med at køre egne processer og projekter, og vil være motiveret af selv at skulle finde løsninger på de udfordringer du møder. Du trives med at være opsøgende, nysgerrig og kan uden problemer selv indsamle nødvendig viden.  

Din udadvendte personlighed bringes i spil, når du f.eks. skal indgå aftaler med kommuner eller kommunikere med entreprenører og borgere.  

Om os:  
I Entreprisestyring har vi ansvaret for entreprisestyringen af opgaver indenfor anlæg, drift og vedligeholdelse af statens veje i hele landet. Du skal kunne trives i en distanceorganisation, hvor man som medarbejder selv har et stort ansvar for at skabe nye relationer både fagligt og socialt.  

Vi lægger vægt på faglighed men trives med at arbejde i en uformel atmosfære, og du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.  

Dine løn- og ansættelsesvilkår:  
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer, og din titel er entreprisestyrer.  

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).  

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.  

Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Entreprisestyring, og dit tjenestested kan være på et af vores kontorer i enten Aalborg, Skanderborg, Middelfart, Næstved eller Fløng på følgende adresser:  

  • Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst  
  • Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg  
  • Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart  
  • Toldbuen 6, 4700 Næstved  
  • Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng)  

Læs mere:  
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kalle Stærk på telefon 7244 2243 eller kaks@vd.dk eller afdelingsleder Kim Heidemann Jansen på telefon 7244 7037 eller kbja@vd.dk.    

Er du interesseret?  
Send din ansøgning senest søndag den 6. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler den 16. maj på vores kontor i Middelfart.  

Søg stillingen ved at trykke på linket "Ansøg". Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder