Jobbet "Vi søger en ingeniør med lyst til at sikre fremkommeligheden på statsvejnettet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du have indflydelse på trafikafviklingen i Danmark?
 
Så er du måske vores nye ingeniør der skal arbejde med både eksterne og interne samarbejdspartnere i forbindelse med trafikafvikling ved Vejdirektoratets anlægs- og vedligeholdelsesprojekter.
 
Dine opgaver:
Du bliver udfordret på dine samarbejdsevner og dine evner til at kommunikere på mange niveauer. Du vil komme til at varetage den faglige sparring og ledelse ind i projekterne, samt ansvaret for planlægningen af opgaverne til den aftalte tid og økonomi. Opgaverne kan geografisk være placeret i hele Danmark. Dog står vi helt aktuelt over for den opgave, at E20 på det vestlige Fyn står for en sideudvidelse, hvor bl.a. dine kompetencer inden for faglig ledelse og samarbejdsevner kommer i spil.
 
Du kommer til at arbejde i en dynamisk og fagligt stærk organisation og vil blive en del af et område med kollegaer fordelt på vores kontorer i Aalborg, Skanderborg, Middelfart, Næstved, Fløng og København. For at sikre en optimal løsning af dine opgaver, så skal du også være indstillet på en del rejseaktivitet til vores andre kontorer.
 
I Vejdirektoratets Trafikafviklingsområde har vi distanceledelse og derfor er det nødvendigt at du arbejder selvstændigt og tør træffe beslutninger inden for dit arbejdsområde.
 
Din profil:
Du er vej- eller anlægsingeniør og har gerne oparbejdet erfaring inden for trafikafvikling og anlægslogistik. Det er yderligere en fordel hvis du har erfaring inden for projektledelse. Du er tværfagligt orienteret og evner at sætte dig ind i tekniske problemstillinger og løsninger. Du kommunikerer tydeligt i såvel skrift som tale, er nytænkende, udviser overblik og når fastlagte mål til tiden i en til tider hektisk hverdag.
 
Du vil indgå i et miljø med en meget høj vejfaglighed, hvor alle deltager aktivt i den løbende faglige sparring og vidensdeling, såvel internt i Vejdirektoratet som eksternt i forhold til vores samarbejdspartnere. Du er således også gerne udpræget samarbejdsorienteret og har fokus på faglig videndeling.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsen er betinget af et gyldigt kørekort (kategori B).
 
Tiltrædelse 1. december 2018 (eller snarest muligt).
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, hvor du ansættes i Trafikdivisionen og dit tjenestested vil enten være på vores kontor i Skanderborg (Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg) eller i Fløng (Guldalderen 12, 2640 Hedehusene).
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Søren Kjemtrup, på tlf. 2248 4678.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 30. september 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” linket. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder