Jobbet "Vi søger en forretningsudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en forretningsudvikler til afdeling med opgaver inden for eksisterende bygværker og strukturel monitering

Vi har travlt med mange udfordrende og varierede opgaver i afdelingen for ”Eksisterende broer og monitering” og søger derfor en udviklings- og forretningsorienteret projektleder til udvikling af vores kerneområder samt projektledelse.

Dine ansvarsområder som forretningsudvikler og projektleder
Du vil blive ansvarlig for egne interne og eksterne kunder - nationalt og internationalt samt ansvarlig for gennemførelse af egne projekter og få mulighed for at udvikle et bredt netværk internt i Rambøll via vores internationale samarbejder med bro-, tunnel- og havnekolleger. Herudover bliver du en central del af afdelingsledelsen og kommer til at præge afdelingens retning, vækst og faglige udvikling.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er civilingeniør eller lignende med minimum 5-7 års erfaring fra relevante opgaver og har mod på at præge udviklingen og har ambitioner om at udvikle dig professionelt.

Vi søger en person som kan opdyrke nye forretningsområder inden for afdelingens kerneområder.

Herunder:

  • Identificere udviklingspotentialet i vores nuværende opgaver i afdelingen, i divisionen og i andre Rambøll enheder
  • Optimere vores måde at arbejde på
  • Være med til at præge vores fremadrettede udvikling
  • Arrangere, afholde og følge op på samarbejdsmøder internt i Rambøll nationalt og internationalt både i forhold til nuværende og potentielle kunder

Vi forventer, at du

  • har projekt- eller fagprojektledelseserfaring fra relevante projekte
  • optimalt har høj faglighed inden for monitering (SHMS) i bred forstand - gerne suppleret med erfaring inden for beregning og forstærkning af broer og andre bygværker
  • har god forretningssans, herunder forståelse for vores kunder og fokus på økonomiske resultater
  • er god til at uddelegere opgaver, herunder til at udvikle mindre erfarne kolleger
  • er udadvendt og er i stand til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med både kunder, leverandører, entreprenører og kolleger
  • kan skrive og tale dansk og engelsk på professionelt niveau

Bliv en del af Eksisterende broer og monitering
Eksisterende broer og monitering er en faglig stærk afdeling på ca. 25 medarbejdere, som i høj grad arbejder på tværs af enhederne i Rambøll. Afdelingen arbejder bl.a. med avancerede bæreevneberegninger, forstærkningsprojekter og monitering/overvågning af konstruktioner. Derved får du en unik mulighed for at arbejde på tværs i Rambøll, herunder på tværs af landegrænser.

Ansættelsesstedet vil være på vores hovedkontor i Ørestad.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Claus Madvig Petersen på tlf. +45 5161 8725.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”.

Send din ansøgning inden 1. juli 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder