Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Vi søger en engageret underviser til VVS-installatøruddannelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

KEA søger en engageret underviser til VVS-installatøruddannelsen

Vil du…
.. være en del af et stærkt fagligt team på KEAs VVS-installatøruddannelse? Så har du muligheden nu.

Vi søger en ny kollega til vores VVS-installatørteam, der kommer til at stå for undervisningen i Sanitet, vand og afløb, samt teknisk tegning på vores akademiuddannelse. Uddannelsen udbyder vi på både fuld- og deltid. Her skal du være med til at uddanne fremtidens VVS-installatører, som vil få mulighed for at gøre karriere som rådgivere, projektledere, overmontører, konsulenter eller som selvstændig med egen virksomhed. I teamet finder du gode og kompetente kollegaer i en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med en fleksibel arbejdstid.

Om jobbet:
Som en del af underviserteamet er du med til at gennemføre og udvikle VVS-installatøruddannelsen.

Undervisningen tilrettes meget fleksibelt, og du skal forvente at undervise ca. 18 lektioner om ugen. Noget af undervisningen er projektorienteret, og du vil primært skulle undervise i VVS-tekniske fag som Sanitet omhandlende brugsvands- og afløbsinstallationer, og teknisk tegning som f.x. Revit. Den endelige sammensætning af fag afhænger af din profil. Har du erfaring med BIPS-projekter samt rådgivning vil det være en fordel.

For at sikre en konstant udvikling af både dig som underviser og uddannelsen vil jobbet desuden kræve, at du:

  • arbejder med en stærk kobling til branchen lokalt og globalt gennem bl.a. deltagelse i relevante faglige netværk, virksomhedsbesøg og seminarer,
  • er eksperimenterende i forhold til nye tilgange og tendenser inden for din faglighed, og hvordan du kan omsætte ny viden til undervisning,
  • bruger dine stærke kommunikationsegenskaber til at motivere de studerendes potentiale bedst muligt,
  • har lysten og evnen til at deltage i diverse udviklingsprojekter i tæt samarbejde med dine kollegaer, samt at du arbejder struktureret og proaktivt.

Om dig:
Du har sikkert en videregående uddannelse som VVS-installatør, ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal brænde for at dele din viden og erfaring både med de studerende i undervisningen og med dine kolleger. Derudover klæder vi dig på til undervisningsopgaven.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra branchen, det kunne f.x. være som rådgiver, projektleder, ingeniør eller noget andet relevant, som du kan inddrage i din undervisning, så den er relevant og praksisnær. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring inden for et eller flere af nedenstående områder:

  • Teknisk tegning i f.x. Revit eller AutoCad
  • Sanitet
  • BIPS og BIM projekter
  • Matematik, gerne teknisk matematetik

Vi tilbyder:
VVS-installatøruddannelsen er en del af de uddannelser, som programområdet KEA TEKNIK underviser på, hvor der samarbejdes på tværs af KEAs teknisk rettede uddannelser. De tekniske uddannelser er et højt prioriteret vækstområde på KEA med stort potentiale. Som underviser bliver du en del af denne spændende udvikling, hvor du også vil samarbejde med andre tekniske fagmiljøer. Du vil få din daglige gang på KEAs adresse på Prinsesse Charlottes Gade på Nørrebro sammen med 30 gode kollegaer.

Vilkår:
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2018.  

Ansættelsen er på fuld tid. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der aflønnes efter kvalifikationer. Du bliver omfattet af stillingsstruktur for Erhvervsakademier som adjunkt/lektor. Her vil du indgå i et adjunktforløb, der tilpasses de behov for kompetenceudvikling, som du har i forhold til at varetage den nye rolle som underviser.

Er du klar til nye udfordringer hos KEA?
Har stillingsopslaget fanget din interesse, så send din ansøgning, CV, eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via nedenstående link senest den 20. juli 2018.  

OBS: Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Ole Richter på telefon 2425 1659.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen. Vi bruger personprofiler i forbindelse med rekrutteringen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder