Jobbet "Vi søger en dygtig ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. søger en dygtig ingeniør med forstand på energisystemer, planlægning, projektledelse, maskinanlæg og fjernvarmeledninger. Du har erfaring med energisektoren og gerne med et solidt kendskab til fjernvarme. Du har eventuelt en rådgiverbaggrund fra et rådgivende ingeniørfirma eller lignende.

Lystrup Fjernvarme A.m.b.A.- er et forbrugerejet  fjernvarmeselskab med 4.165 forbrugere og et årligt fjernvarmesalg på ca. 73.000 MWh. Virksomheden står overfor en markant vækst i antal forbrugere som følge af en meget stor udbygning af boligmassen i forsyningsområdet.

Din rolle
Du indgår i et team af erfarne medarbejdere, der ofte samarbejder med myndigheder, eksterne rådgivere samt leverandører. Du får en central rolle med udvikling og ledelse af selskabets mange spændende projekter. Du får en bred kontaktflade såvel internt som eksternt, ligesom du vil skulle varetage konkrete ingeniørmæssige opgaver/beregninger.

Dine opgaver vil bl.a. blive:

  • Driver og projektleder på kommende solfangerprojekt i Lystrup
  • Projektleder på div. ad hoc projekter
  • Ansvar f. dimensionering af stikledninger, beregning af tryktab i ledningsstrækninger og hydrauliske beregninger
  • Fastlæggelse af varme- og effektbehov og beregning af energibesparelser
  • Udarbejdelse af projektforslag i h.t. projektbekendtgørelsen
  • Ansvar for styring af forskellige udbudssager
  • Kvalitetssikring og dokumentation af udført arbejde fra vores underentreprenører

Din profil
Du har et selvstændigt drive med en struktureret tilgang til dine opgaver, samt overblik og øje for de væsentligste detaljer og respekt for deadlines. Du er robust og kan arbejde målrettet og løsningsorienteret. Du har gode analytiske evner med interesse for at kombinere økonomi og teknik. Du er god til at samarbejde på tværs af organisationen, er tillidsskabende af natur, med et godt humør.
Du har en faglig baggrund som maskinmester/ ingeniør eller lignende, men din erfaring med fjernvarme og projektstyring er også vigtig.

Vi tilbyder:

  • Et job med stor selvstændighed og ansvar samt megen variation i arten af arbejdsopgaver
  • Et dynamisk og uformelt miljø, med ”højt til loftet”, hvor organisationens mantra er selvledelse 
  • En virksomhed som lægger vægt på, der er god overensstemmelse mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Løbende videre- og efteruddannelse, såvel fagligt som personligt

Gage og benefits
Lystrup Fjernvarme tilbyder en spændende og udviklende stilling i en lille organisation med dygtige medarbejdere med stor viden, hvor du selv kan være med til at udvikle jobbet. Har du en drøm om en længere videreuddannelse, der er svær at kombinere med dit nuværende job,  så er muligheden her. Dertil kommer en attraktiv gagepakke indeholdende fast gage, pension, ulykkesforsikring,  sundhedsforsikring m.m.

Tiltrædelse
Vi forventer tiltrædelse snarest muligt, idet vi har et stort aktivitetsniveau, men venter gerne på den rette kandidat. Stillingen er nyoprettet.

Kontakt direktør Poul B. Skou for yderligere information på +45 8622 1699 eller send din ansøgning og dit CV via "Ansøg" linket.

Ansøgningsfrist er  mandag den  11. december kl 12.00

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder