Gå til hovedindhold

Necompany IT Services søger en dedikeret Microsoft Operator

Vil du spille en central rolle i Netcompany, hvor du samtidig for mulighed for at sætte dit fingeraftryk på mange forskellige typer opgaver? Så søger Netcompany IT Services en Operator, der mestrer Microsoft Windows, AD samt Exchange og O365. Har du erfaring med eller interesse for Windows PowerShell, Microsoft SharePoint, samt Microsoft SQL er det en stor fordel.
 
Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske it-branche. Selvom vi har rundet 1500 medarbejdere i Danmark, Norge, Polen og England, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Vi har mange forskellige kunder – fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige – uanset projektets størrelse, så kommer du som it-konsulent til at gøre en mærkbar forskel sammen med de skarpeste kolleger i branchen.
 
IT Services - en central del af succesen 
Netcompany IT Services består pt. af 9 personer der har ansvaret for, at alle vores dygtige kollegaer til dagligt har det hardware og software de har brug for til at udvikle og levere løsninger videre til kunderne. Vi hoster og ejer de servere og applikationer der er behov for ude i forretningen. IT Services er en del af Operations, der består af 70 personer, der sammen står for alt fra infrastruktur services til den enkelte kundes konkrete driftsløsning og er med i alle dele af processen: Fra tilbudsskrivning og projekter, til daglig drift, fejlfinding og performance tuning - alt i tæt samarbejde med vores kolleger i konsulentforretningen og vores Application Services.
 
En udfordrende hverdag
Hos os får du et udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en professionel konsulentvirksomhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente kolleger i en kultur præget af en unik faglighed, hvor man ønsker at gøre en forskel og følger opgaverne til ende.
 
I jobbet som IT Services Operator, vil du blandt andet komme til at: 

  • Gøre en forskel for dine kollegaer
  • Være Single Point of Contact (SPoC) og dermed ambassadør for afdelingen og organisationen
  • Udføre den daglige IT support til vores dygtige kollegaer
  • Supportere og drifte over 400 servere samt 80 applikationer
  • Håndtere indkøb og distribution af hardware & software til huset og diverse projekter
  • Klargøre udstyr til nye og eksisterende medarbejdere
  • Drive servicen til vores mange mødelokaler samt printere
  • Vedligeholde arbejdspladserne på alle vores kontorer

Bliv vores nye kollega
 
Du har: 

  • Gennemført en IT supporter eller datafagtekniker uddannelse
  • Solidt kendskab til Microsoft platformen
  • Erfaring med AD, DNS & DHCP
  • Kendskab til Microsoft Exchange 2016 & O365
  • Kendskab til Microsoft SharePoint
  • Kendskab til netværk
  • Kendskab til Visual Studio, TFS & GIT
  • Erfaring med ITIL v3 er en fordel
  • Flydende dansk og engelsk sprogkundskaber er en nødvendighed

Som person er du struktureret, grundig, ansvarsbevidst og fleksibel. Du tager fuldt ejerskab for opgaverne, er yderst serviceminded og forstår vigtigheden af at støtte positivt og konstruktivt op om forretningen og det team, du arbejder i. Du kan skifte hurtigt mellem opgaverne. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og proaktivt ud fra overordnede rammer. Samtidig brænder du for at gøre en forskel, følge strømmen med de nyeste teknologier og dele ud af din viden.
 
Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere 
Netcompany består af unge, veluddannede og skarpe medarbejdere, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af - og hos os er det vigtigt, at du spørger - ellers bliver du aldrig klogere. 
 
Derudover bliver du en del af Netcompany Academy, der er vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du klædt på til at løfte stadigt mere komplekse opgaver igennem en række moduler, der uddanner dig i alt fra vores teknologier og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores tekniske communities og certificere dig i relevante teknologier.
 
For at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser. 

Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere - hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.

Ingen prioriterer det sociale højere end os 
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i it-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming-nights, wakeboard og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Netcompany på tlf. 7013 1440, og spørge efter Lise Winther Jørgensen i vores HR-afdeling. Du kan også skrive til hr@netcompany.com
 
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Startdato
06. november 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
06. december 2017
phone
Kontakt
Lise Winther Jørgensen
Tlf.: 7013 1440
work
Jobtype
Fastansættelse