Jobbet "Vi søger ambitiøse og byggeteknisk stærke Projektledere/Projekteringsledere til Sweco Architects i Aarhus" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores nye fælles tegnestue i Aarhus oplever i øjeblikket massiv efterspørgsel på integreret rådgivning. Det gør, at vi har brug for nye projektledere og projekteringsledere til vores kommende projekter. Sweco Architects har i foråret 2021 taget hul på et nyt eventyr i flotte og inspirerende omgivelser på Trøjborg sammen med vores ingeniør-kollegaer. Her har vi sammen de bedste betingelser for at arbejde med integreret design igennem hele skitserings- og projekteringsfasen.

Du har god forretningsforståelse og er kommunikativ stærk
Du er en ambitiøs bygningskonstruktør eller arkitekt med minimum 3 års erfaring samt en allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets proces og præmisser.

Du er en stærk faglig koordinator, der har en god forretningsforståelse og tænker i helheder – altid med kunden i centrum, men også internt i organisationen. Du er vant til at have tæt kundekontakt og er god til at kommunikere – både i skrift og tale.

Om os
Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi.

Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende.

Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 300 ansatte og mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Sådan søger du stillingen
Du kan kontakte Anders Carlsen på tlf. +45 70 24 10 53 , hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.