Gå til hovedindhold
Jobbet "Vejingeniør til Klima, Plan og Trafik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Din arbejdsplads 
Klima, Plan og Trafik er en afdeling i Center for Miljø og Teknik med ansvar for myndighedsopgaver og drift. I afdelingen er vi 17 kollegaer fordelt på tre teams, hvoraf du vil blive en del af Trafikteamet som består af 9 medarbejdere. De øvrige afdelinger er Natur og Vand, Affald og Miljø samt Byggesag og Journal. 

Vi arbejder på tværs i afdelingen og vi vil i højere grad gerne styrke samarbejdet mellem de faglige områder i hele Center for Miljø og Teknik. Afdelingen er en vigtig samarbejdspartner for erhvervsliv, borgere og lokalmiljøet, og vi har stort fokus på kommunens vækstdagsorden og dens udviklings- og bosætningsstrategier.

Centerets kerneopgave er, at; borgere, virksomheder og turister skal opleve, at de er inddraget, vejledt og oplyst, så vi i fællesskab finder de gode løsninger og tager fælles ansvar for vores fysiske miljø.

Vi arbejder med fokus på styrket borgerkontakt og den gode kommunikation med borgere og virksomheder. Vi sætter pris på åbenhed, godt humør og saglighed.  

Trafikteamet har en central rolle i Odsherred Kommune som det team der har ansvaret for planlægning, projektering, drift og vedligeholdelse af kommunens infrastruktur, grønne områder, renhold, vinter mm. Derudover er trafikteamet myndighed på samme område.

Center for Miljø og Teknik er derudover omfattet af Odsherred Kommunes forsøg med en 4-dages arbejdsuge. Det betyder, at mandag-torsdag er arbejdsdage og fredag-søndag er weekend. ”Fredag er den nye lørdag”, siger vi. Medarbejderne skal som udgangspunkt placere 35 timer på ugens første fire dage og 2 såkaldte kompetencetimer på et tidspunkt efter eget valg uden krav om fremmøde. Det er sådan, vi arbejder nu til glæde og gavn for både borgere, ledere og medarbejdere.

Jobbet
Trafikområdet berører mange borgere, sommerhusejere, turister og virksomheder du som ny medarbejder til Trafikteamet skal være i dialog med i dit daglige arbejde. 

Du vil få en portefølje af sager, som har høj offentlig og politisk bevågenhed, med samarbejdsflader til entreprenører, eksterne konsulenter, borgere og erhvervsdrivende. Du skal derfor kunne forklare faglige sager, så både politikkere og borgere kan forstå dem, og kunne udarbejde en skriftlig fremstilling til ledelse og politisk udvalg.

Vi forventer, at du primært bliver tilknyttet arbejdet med vejene, særligt vejafvanding, asfaltarbejde, mindre anlæg m.m., men derudover indgår du som en del af teamet og hjælper til, hvis der er behov for det, med andre typer af opgaver, som for eksempel renholdelse af veje, rabatslåning og vintervedligeholdelse.

Dine hovedopgaver
vi søger en kollega som kan bevare overblikket over mange henvendelser fra borgerne og kontakten til entreprenørerne. Dine opgaver vil primært være inden for vejområdet, hvorfor du skal have kendskab til vejens opbygning, vejafvanding, broer og lignende. Dertil kommer der projektstyring af anlægsopgaver på vejområdet.

  • Styre og forvalte kontrakterne optimalt 
  • Professionel håndtering af henvendelser fra borgere og virksomheder 
  • Ansvarlig for at budgettet overholdes inden for egne kontrakter og sikrer, at ressourcerne bliver brugt mest optimalt 
  • Projektstyring af anlægsopgaver på vejområdet
  • Projektstyring af opgaverne omkring broer og bygværker
  • Myndighedsopgaver, primært i forhold til anlægsopgaver
  • Skrive beslutningsoplæg til politikkerne og formidle faglige sager på udvalgsmøder
  • Bidrage til at sætte Trafikteamet mere på dagsordenen både internt i centeret og på politisk niveau 
  • Sikre langsigtede løsninger til vejafvanding 

Din kompetenceprofil
Faglige kompetencer

  • Der er flere uddannelsesmæssige baggrunde, som kan være relevante for stillingen, det kunne for eksempel være, ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Kendskab til vejens opbygning, vejafvanding, broer og lignende
  • Forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Det er et plus, hvis du har kendskab til diverse IT systemer, som for eksempel GIS og RoSy/Vejman 
  • Kompetencer til at vejlede både borgere og kollegaer
  • Har gyldigt kørekort til bil

Personlige kompetencer

  • Du er god til at sætte dig ind i borgerne og virksomhedernes udfordringer - du kan lytte og spørge ind for at finde de optimale løsninger i den givne situation 
  • Du er god til at bevare overblikket – også i pressede situationer
  • Du er sikker i din kommunikation og kan indtage scenen 
  • Du er en god relationsskaber og ser værdien i at ”spille hinanden gode” 
  • Du tager (med)ansvar for at levere sammenhængende ydelser herunder at inddrage dine kolleger eller andre interessenter 
  • Du er empatisk og kan tale med mennesker med forskellige baggrund - også i følsomme situationer
  • Du har en høj troværdighed og tillidsvækkende adfærd og kan stå inde for, at dit arbejde er præget af høj faglighed og ordentlighed
  • Du kan agere og håndtere konfliktfyldte situationer 
  • Du har gode samarbejdsevner og spiller godt sammen med dine kolleger

Praktiske oplysninger
Ansættelsesudvalget er bredt sammensat af:
Signe Skovgaard, afdelingsleder Klima, Plan og Trafik
Sebastian Slot, trafikteamet
Anne Amalie Hørgh-Gulberg Fenger, trafikteamet
Jørgen Eriksen, afdelingsleder Affald og Miljø
Nichlas Renè Van Weezel, affaldsteamet

Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og vurderer herefter, hvem der går videre til 2. samtalerunde. Ansøgerne vurderes ud fra de faglige og personlige kompetencer, der er beskrevet i job – og kompetenceprofilen. Der tages referencer på ansøgere, som går videre til 2. samtalerunde efter aftale med ansøgerne.

Ansøgningsfristen er den 29. marts 2020 kl. 18.00.Ansættelsesudvalget mødes den 1. april 2020 og træffer beslutning om, hvem der inviteres til 1. samtalerunde. De udvalgte får besked denne dag.

Den første samtalerunde afvikles den 16. april 2020 og anden samtalerunde den 21. april 2020 Reserver derfor gerne allerede nu datoerne i din kalender. 

Udvalget stiler efter ansættelse pr. 1. juni 2020. 

Løn og ansættelsesforhold 
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn efter relevant overenskomst.

Stillingen er omfattet af Odsherred Kommunes forsøg med en 4-dages arbejdsuge. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingslederen for Klima, Plan og Trafik Signe Skovgaard på mail: simsk@odsherred.dk eller på tlf: + +4559666002.  

www.odsherred.dk kan du finde yderligere information om Odsherred Kommune.
Jobansøgningen sker via hjemmesiden.