Gå til hovedindhold
Jobbet "Vejingeniør og projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hillerød Kommune er regionalt vækstcenter placeret i hjertet af Nordsjælland. Kommunen har vækst i erhverv, handel og indbyggere, og indenfor et par år vil et nyt supersygehus tage form syd for Hillerød. For at tilgodese det store udviklingspotentiale investerer Hillerød i de kommende år stort i byudvikling i bl.a. Ullerød Nord, Frederiksbro og Favrholm. Trafikalt er Hillerød centrum for en stor del af Nordsjællands trafik og det vil yderligere vokse i årene fremover. Det giver helt unikke faglige udfordringer - i særdeleshed på kommunens tekniske område

For at imødekomme dette har Byrådet besluttet at opgradere trafik, vej og parksektionen. Vi søger derfor en ingeniør og en projektleder til Trafik, Vej og Park-sektionen i By og Miljø. Sektionen varetager kommunens drifts, anlægs- og udviklingsopgaver i relation til trafik, veje og grønne områder, og sektionen har 2o medarbejdere. Opslaget er et delvist genopslag for at udvide kredsen af ansøgere.

Mere om stillingerne
Erfaren projektleder til større anlægsopgaver og cykelstiprojekter
Som er projektleder vil du primært komme til at arbejde med anlæg af cykelstier, byggemodning og andre vejanlæg, hvor du som projektleder sikrer projekternes realisering som bygherre, fra projektering i samarbejde med eksterne rådgivere, udbud, kontrahering, fagtilsyn, økonomistyring og borgerkontakt. Endvidere deltagelse med faglige input til fysisk planlægning.

Vejingeniør
Som vejingeniør skal du arbejde med et bredt felt af opgaver på vej- og trafikområdet, herunder myndighedsopgaver planlægningsopgaver og mindre anlægsopgaver. Du vil få en stor kontaktflade til borgere, kolleger, rådgivere, entreprenører og andre interessenter, herunder et samarbejde med relevante partnere i Trafik, Vej og Park, sektionen Klima, Natur og Byplan, andre afdelinger i kommunen og eksterne interessenter som Politi og erhverv mv.

Generelt for begge stillinger:
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eksempelvis som ingeniør
  • Har interesse og erfaring indenfor vej- og trafikområdet og/eller indenfor byggemodning
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Viden om vejlov og vejregler
  • Er god til at inddrage borgere og andre interessenter i din opgaveløsning samt besvare henvendelser
  • Har gode IT-kundskaber og gode kommunikative evner - både i skrift og tale
  • Er løsnings-, samarbejds- og serviceorienteret.

Yderligere oplysninger:
Sektionen Trafik, Vej og Park er en del af afdelingen By og Miljø på Rådhuset, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ivan Christensen på tlf. 72 32 22 20.

På kommunens hjemmeside, kan du finde mere information om kommunen, og her kan du også se visionen og fortællingen om den nye bydel.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.

Vi forventer, at du som vores nye kollega kan begynde den 1. april 2018.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den mandag 19. februar kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag den 22. februar.

Ansøgning sendes digitaltvia "Ansøg" linket.

Gør i din ansøgning venligst opmærksom på hvilken en af stillingerne du søger.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder