Jobbet "Vejingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejingeniør - Genopslået stilling

En af vores vejingeniører har valgt at søge nye udfordringer, og derfor søger vi en ny medarbejder til at hjælpe os med opgaver indenfor vejområdet. Du får et selvstændigt job, men med tæt samarbejde med Ishøj Kommunes to vejingeniører samt kollegaer i Ishøj Kommunes Center for Park, Vej og Miljø.

Lyder dette som noget for dig, og har du lyst til at arbejde med flere af nedenstående opgaver, er du måske vores nye kollega.

Dine primære opgaver

  • Projektering, udbud og tilsyn med anlægs- og driftsopgaver vedr. vejbelægning og betonbygværker
  • Samarbejde med andre afdelinger, eksempelvis byggesagsbehandling og lokalplaner m.m.
  • Kortlægning af og indsats for støjbekæmpelse
  • Kvalitetssikring af vej- og stibelysning
  • Uheldsbekæmpelse, trafiksikkerhed og evt. koordinering af signalanlæg
  • Kollektiv trafik
  • Faglig sparring af driftsledere og driftspersonale
  • Udarbejde og følge op på digitale drifts- og vedligeholdelseskontrakter for vejområdet
  • Deltage i videreudvikling af økonomi- og ressourcestyring
  • Vejrelaterede myndighedsopgaver
  • Udarbejde politiske indstillinger samt besvare borgerhenvendelser
  • Bidrage til et godt arbejdsklima med et højt fagligt niveau.

Vi forventer

  • At du har en uddannelse som ingeniør eller lign.
  • At du har erfaring med vejopgaver fra privat eller kommunalt regi
  • At du har erfaring med udbud og kvalitetssikring
  • At du kan omsætte din faglige indsigt til holdbare løsninger
  • At du har engagement, kan arbejde selvstændigt og har overblik
  • At du har førerbevis samt flair for IT-værktøjer
  • At du har en god portion humoristisk sans.

Vi tilbyder

  • Et attraktivt fagligt miljø - bl.a. omkring VEJMAN
  • Kompetenceudvikling i tværfagligt team
  • Afvekslende arbejdsopgaver med fokus på opgaveløsning
  • Kompetente kollegaer i planlægnings- og driftsenhed
  • En travl og udfordrende hverdag i et uformelt miljø.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24-25. Stillingen ønskes besat snarest.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Der gøres opmærksom på, at Ishøj kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Tommy Søndergaard
Tlf.: 4357 7768

Ansøgningsfrist:
26. maj 2019

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder