Jobbet "Vejdirektoratet søger ny kollega til myndighedsarbejde i Middelfart" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du typen, der kalder en skovl for en skovl og kan behandle graveansøgninger uden selv at falde i hullet? Har du lyst til et job med mange samarbejdspartnere, forskelligartede opgaver og et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

”Gravesagsbehandling – det lyder godt nok tørt, men det er faktisk et job med rigtig mange varierede opgaver, som involverer alt lige fra løsningsmetoder til afmærkning og ikke mindst opfølgning under og efter gennemførelsen af opgaverne. Det er heldigvis langt mere mangfoldigt og spændende, end det umiddelbart lyder. Hvis du vil høre nærmere, så giv mig et ring” fortæller afdelingsleder Søren Kjemtrup.

Vi søger en ny kollega med lyst til at arbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere i forbindelse med myndighedsbehandling – ikke mindst i forhold til graveansøgninger og tilsyn i marken.

Du bliver udfordret på dine samarbejdsevner, dine evner til at kommunikere på mange niveauer og på at kunne gennemføre sagsbehandlingen til den aftalte tid. Dit primære arbejdsområde vil være den sydlige del af Jylland og Fyn, men du skal på sigt kunne assistere på tværs af landet.

Dit ansvar og dine opgaver

”Som gravesagsbehandler får du god mulighed for at skabe en spændende hverdag, da opgaverne ofte er forskelligartede og komplekse. Du løser opgaverne i tæt samarbejde med dine altid hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer,” siger din kommende kollega Minna Thomsen.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:

  • sagsbehandling af indkommende graveansøgninger
  • koordinering mellem andre vejarbejder
  • dialog med entreprenører og ledningsejere for at opnå de bedste resultater
  • opstille vilkår for arbejderne, så der kan udstedes en tilladelse
  • løbende tilsyn, herunder afmærkning af vejarbejdet og retablering

Du kommer til at arbejde i en dynamisk og fagligt stærk organisation og vil indgå i et team med kollegaer fordelt på vores kontorer i Aalborg, Skanderborg, Middelfart, Næstved, Fløng og København.

I Trafikafvikling og Belægninger Vest har vi distancesamarbejde og -ledelse, hvilket kræver, at du arbejder selvstændigt og tør træffe beslutninger – selvfølgelig med opbakning fra gode kollegaer.

Omhyggelig og teknisk – nyuddannet eller erfaren

Du er konstruktør, ingeniør eller noget tredje (evt. nyuddannet) og har en interesse for ledningsarbejder, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter.

Vi ser også gerne, at:

  • du kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og løsninger
  • du har en interesse for innovative løsninger og er udstyret med en ”krøllet hjerne”, der kan bringe nye perspektiver på banen
  • du er udpræget samarbejdsorienteret, kommunikerer tydeligt i skrift og tale, er nytænkende, har overblik og når de fastlagte mål til tiden

Velkommen til Trafikafvikling og Belægninger Vest

”Du vil få mulighed for at være en del af en organisation med højt til loftet, hvor vi sætter en ære i et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for sparring og oplæring. Vi prioriterer i høj grad din faglige udvikling og vil gøre vores for, at du bliver dygtigere inden for dit felt,” afslutter Søren.

Du bliver en del af afdelingen Trafikafvikling og Belægninger Vest, hvor vi ud over at varetage sagsbehandling af graveansøgninger, også har ansvaret for at gennemføre trafikafviklingen ved Vejdirektoratets anlægs- og driftprojekter og entrepriserne med udlægning af asfalt og kørebaneafmærkning på statens veje vest for Storebælt.

Desuden varetager vi tilladelser til råden over vejareal, særtransporter og arrangementer.

I afdelingen er vi ca. 40 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde som bl.a. ingeniører, teknikere og kontorfunktionærer, der lægger stor vægt på både de faglige og de sociale kompetencer.

Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde. Du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for hjemmearbejde

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Forventet ansættelsesdato er den 1. december 2022.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Dit tjenestested vil, som udgangspunkt, være Vejdirektoratet i Middelfart.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere om os

Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren
Kjemtrup på telefon 7244 2424, mobil 2248 4678 eller på mail sckj@vd.dk

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV senest den torsdag den 29. september 2022.
Samtaler forventes at finde sted i uge 40.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder