En af vores dygtige kolleger går på barsel, og derfor har vi brug for en barselsvikar med stærke juridiske kompetencer og blik for god forvaltningsskik.

Dine opgaver
Dine opgaver bliver, i tæt samarbejde med teamet, at behandle sager om naboretsforhold, herunder bl.a. behandling af sager om adgangsbestemmelser, byggelinjer, oversigtsarealer, anvendelsen af vejareal, reklameskilte i det åbne land.

Du vil desuden få mulighed for at indgå i behandlingen af kommune- og lokalplaner og andre tilsvarende planlægningsopgaver.

Dine opgaver indebærer en bred kontakt til borgere, politi og andre myndigheder og til afdelinger i Vejdirektoratet.

Din profil

  • Du er uddannet landinspektør, jurist, ingeniør eller har en anden relevant akademisk uddannelse
  • Du kan lave sagsbehandling på et sikkert fagligt grundlag og har interesse for forvaltningsret, vejloven, naturbeskyttelsesloven, planloven med videre
  • Du har interesse og flair for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Du kan tale med alle typer af mennesker og evner at kommunikere lovgrundlaget på et klart og forståeligt niveau til borgere og andre interessenter
  • Du er grundig, men forstår samtidig at skære opgaverne klart til og få dem afsluttet. Du er desuden god til at samarbejde, og du tør tage ansvar for opgaveløsningen
  • Du må gerne have kendskab til GIS

 

Om os
Du bliver en del af afdelingen for Planlægning og Myndighed. Afdelingen arbejder med planlægning og trafikfaglige opgaver. Blandt andet gennemførelse af fysiske ombygninger til forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed. Vi har ansvaret for dialog med borgere og myndigheder omkring vej- og trafikspørgsmål, og vi leverer en effektiv sagsbehandling med kundefokus som centralt omdrejningspunkt.

Vi er en dynamisk og tværfaglig afdeling på 24 medarbejdere, hvor vi uddelegerer ansvar og kompetence. Vi lægger vægt på, at den enkelte medarbejder får mulighed for at udvikle sig – såvel gennem opgaveløsning som gennem et gensidigt aftalt kompetenceudviklingsforløb.

Du kommer til at indgå i vores Myndighedsteam, der pt. består af 5 engagerede medarbejdere med solide kompetencer inden for myndighedsbehandling af sager efter vejlovgivningen og øvrige relevante lovområder.

Vi har flekstid, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og stor selvstændighed i opgaveløsningen samt et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter relevant statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på 6 måneder, med mulighed for forlængelse. Stillingen forventes besat fra den 1. september 2020, eller snarest derefter.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Toldbuen 6, 4700 Næstved.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Lønsmand Meiner på telefon 7244 3047 eller landinspektør Carsten Stig Hansen på telefon 7244 2934.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag d. 16. august 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.