Jobbet "Vejdirektoratet søger ingeniører/fagprojektleder til broprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banker dit hjerte lidt hurtigere, når samtalen falder på broer og tunneller? Har du lyst til at være med til planlægning og opførelse af nye broer og tunneller, og vil du være med til at drive og vedligeholde mere end 3.300 bygværker? Så har vi jobbet til dig.

”I dette job skal du både være med til at opføre nye bygningsværker, og samtidig får du ansvar for at passe godt på vores gamle bygværker, så de kan leve mange år endnu – det er vigtigt for sikkerheden på vejene, og så er det bæredygtigt,” fortæller afdelingsleder Lene Højris.

Din primære opgave bliver fx

  • at deltage i planlægning og opførelse af nye bygværker som fagansvarlig eller fagprojektleder i et eller flere anlægsprojekter. Du vil få ansvaret for den tekniske løsning i tæt samarbejde med rådgivere og kolleger fra Vejdirektoratet
  • at deltage som fagansvarlig for bygværker i et eller flere planlægningsprojekter, fx miljøkonsekvensvurderinger i samarbejde med rådgivere og kolleger i Vejdirektoratet
  • at planlægge og gennemføre vedligeholdsarbejder på vores eksisterende bygværker, herunder rådgiverstyring og sikring af inddragelse af relevante interne afdelinger i Vejdirektoratet
  • at planlægge og gennemføre driftarbejder på vores eksisterende bygværker, herunder fx planlægning og igangsætning af sær- eller generaleftersyn
  • deltagelse i relevante udvalg og netværk – alt efter dine kompetencer og interesser

Teknisk velfunderet ingeniør med relevant erfaring

Vi ser gerne, at:

  • du har en uddannelse som bygningsingeniør, og gerne med erfaring indenfor planlægning af reparationsstrategier på eksisterende bygværker, projektering og udarbejdelse af udbud for nye bygværker eller vedligeholdsprojekter mv.
  • du har relevant erfaring og er teoretisk velfunderet
  • du kan lide at følge projekterne helt fra den spæde planlægning til bygværkerne står færdige, og du trives i projekter med mange grænseflader
  • du har et stort engagement, gode samarbejdsevner, og du kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til- og erfaring med Asset Management.

Velkommen til Bygværksafdelingen

”Jeg vil være ærlig og sige, at det til tider kan være et hektisk job med mange samarbejdspartnere, som stiller store krav til dig. Til gengæld er der tale om et spændende og fagligt udfordrende job med gode muligheder for indflydelse på din egen arbejdssituation. Afdelingen og Vejdirektoratet generelt er kendetegnet ved en positiv ånd og god dialog blandt mange gode kollegaer. Her møder man mange smil på gangen,” afslutter Lene Højris.

Du kommer til at arbejde i Bygværksafdelingen, som er kompetencecenter for alt bygværksrelateret arbejde i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift og forvaltning af den eksisterende bygværksmasse, samt for udbygning af eksisterende bygværker og nyanlæg på de eksisterende statsveje og andre infrastrukturprojekter.

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation, med mulighed for videndeling i såvel interne, som nationale og internationale netværk.

Bygværksafdelingen består af ca. 30 medarbejdere fordelt med ca. halvdelen på Vejdirektoratets kontor i Hedehusene, og halvdelen i Skanderborg. Arbejdsstedet for denne stilling kan være enten Hedehusene eller Skanderborg – det er op til dig!

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, og vi har fokus på din faglige udvikling.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Skanderborg eller Hedehusene, hvor du bliver du en del af området Befæstelser, Bygværker & Måling i Drift og Teknikdivisionen.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på  www.vejdirektoratet.dk.  Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Højris på tlf. 2872 7616 for at høre mere om stillingen.

Er du interesseret?

Send din ansøgning til os senest søndag den 02. oktober 2022. Vi forventer at holde samtaler mandag den 10. oktober 2022 i København og onsdag den 13. oktober i Skanderborg.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder