Jobbet "Vejdirektoratet søger en nysgerrig og engageret ingeniørpraktikant til at arbejde med trafikstyring og trafikledelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du skal arbejde med intelligente transportsystemer (ITS), herunder trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer primært på og ved motorvejene. Du skal bidrage til både planlægning af nye signalregulerede kryds, kapacitetsvurderinger og forbedringer af eksisterende anlæg samt evaluering og drift af systemer til brug i trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer.

Du bliver en del af Trafikledelsesafdelingen, som dagligt arbejder med udvikling, anlæg og drift af en stor portefølje af fysiske systemer ude på vejene. Du vil få et tæt samarbejde med afdelingens mange ingeniører, og din daglige mentor vil være Steen Lauritzen.

Nysgerrig ingeniørstuderende med gå-på-mod
Vi regner med, at:

- Du er klar på at tage fat, og at du selvstændigt kan kaste dig ud i opgaverne efter instruktion

- Du ikke er bange for at søge hjælp og vejledning, hvis du har brug for det

- Du har mod på at bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver

- Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads, og er interesseret i hvad vi laver på vej- og trafikområdet

- Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift.

Velkommen i Trafikledelsesafdelingen
Trafikledelsesafdelingen består af 23 medarbejdere, primært ingeniører, og vi sidder spredt i Danmark på fire af Vejdirektoratets syv tjenestesteder, dog flest i Trafiktårn Øst i København. Du vil få din daglige gang i Trafiktårnet, som er et spændende sted præget af en aktuel, operativ styring og ledelse af trafikken ude på vejene.

Vi arbejder tæt sammen på tværs i afdelingen og især med vores kollegaer i Trafikcenterafdelingen. Vi dyrker også sociale relationer med fredagsmorgenmad, fredagsbar, morgensang mm.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.
Din forventede opstart er den 2. august 2021 eller snarest muligt derefter.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet, Trafiktårnet i København, Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDAs vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Krull på lkr@vd.dk eller på telefon 7244 3656 eller du kan kontakte Steen Merlach Lauritzen på ste@vd.dk eller på telefon 7244 3042.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest mandag den 19. april 2021 men jo før jo bedre. Vi vil så vidt muligt holde samtaler løbende i ansøgningsperioden, når den rette kandidat viser sig.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.