Jobbet "Vejdirektoratet søger en fagansvarlig ingeniør med flair for stålkonstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du sætte dit præg på bæredygtige projekter som støjskærme og overdækninger til ladeparker? Vil du have stor handlefrihed og sætte turbo på karrieren? Så kunne vi godt bruge din ekspertise!

”I kampen for at omstille Danmarks infrastruktur i en mere bæredygtig retning, kommer du til at have en vigtig rolle her hos os. Som fagansvarlig for konstruktioner får du nemlig mulighed for at være med til at skærme os alle mod støjen fra motorvejene og samtidig udbygge Danmarks ladeinfrastruktur,” fortæller afdelingsleder Lene Højris.

Vi tilbyder et job med mange facetter, hvor du som fagansvarlig for konstruktioner involveres i planlægning og opførelse af nye konstruktioner, som blandt andet inkluderer støjskærme, skilteportaler og overdækninger af ladeparker.

Herudover får du selvstændigt ansvaret for planlægning og gennemførelse af den daglige drift og vedligeholdelse på flere af vores eksisterende konstruktioner.

Dine opgaver og ansvarsområder
”Du bliver stillet over for en perlerække af udfordrende opgaver med mange samarbejdspartnere, og det kan til tider gå stærkt. Samtidig har du dog en solid rygdækning i form af loyale kollegaer, som er der, når du har brug for det,” fortæller afdelingsleder Lene Højris.

Vi tilbyder et job med mange facetter, hvor du får rig mulighed for at præge din egen rolle, og du vil blandt andet kunne få følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Involvering i planlægning og opførelse af nye støjskærme. Du vil have ansvaret for den konstruktionsmæssige del af projektet.
  • Ansvar for udvikling af bæredygtige koncepter for skøjskærme i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Selvstændigt ansvar for planlægning og gennemførelse af den daglige drift og vedligeholdelse af vores støjskærme, skilteportaler m.m.  
  • Opdatering af Vejdirektoratets retningslinjer for støjskærme, herunder projekteringsvejledninger, håndbøger osv.

Teknisk velfunderet ingeniør med relevant erfaring
Vi ser gerne, at:

  • du har en uddannelse som konstruktionsingeniør
  • du har erfaring indenfor projektering og beregning af stålkonstruktioner, fx støjskærme og skilteportaler
  • du har et stort engagement, gode samarbejdsevner og du kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • du kan arbejde selvstændigt, har overblik og er systematisk og grundig
  • at du brænder for bæredygtig udvikling af konstruktioner

Velkommen til Bygværksafdelingen
Du kommer til at arbejde i Bygværksafdelingen, som er kompetencecenter for alt bygværksrelateret arbejde i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift og forvaltning af den eksisterende bygværksmasse og for udbygning af eksisterende bygværker og nyanlæg på de eksisterende statsveje og andre infrastrukturprojekter.

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation med mulighed for videndeling i såvel interne, som nationale og internationale netværk.

Bygværksafdelingen består af omkring 30 medarbejdere fordelt med ca. halvdelen på Vejdirektoratets kontor i Hedehusene og halvdelen i Skanderborg. Arbejdsstedet for denne stilling kan være enten Hedehusene eller Skanderborg – det er op til dig!

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, og vi har fokus på din faglige udvikling. Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Skanderborg eller Hedehusene, hvor du bliver du en del af Drift og Teknik Divisionen, Området Befæstelser, Bygværker & Måling.

Vil du vide mere om stillingen…
… så kan du kontakte afdelingsleder Lene Højris, på tlf. 2872 7616.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet generelt, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på  www.vejdirektoratet.dk.  

Er du interesseret?
Send dit CV til os senest den 11. april 2023. 

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder