Jobbet "Vejdirektoratet søger en erfaren geotekniker til vejprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du en bred indsigt i geoteknik, og vil du kunne påvirke og realisere dine projekter? Så har vi måske en stilling for dig.
”Jeg synes, det er både meningsfyldt og inspirerende at følge og påvirke et projekt, fra de første forsigtige linjeføringer til der rent faktisk er bygget en vej. At være bygherre og se sit projekt blive til virkelighed er noget ganske særligt,” fortæller din kommende kollega Anne Louise Schaarup.

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du skal navigere i spillerummet mellem entreprenør, rådgiver og bygherre, og hvor du vil være med til at sikre det rigtige fundament for vores vision om en mere sikker, økonomisk forsvarlig og grøn infrastruktur.

Din rolle, ansvar og arbejdsopgaver
Du får bygherrerollen og vil blandt andet få ansvaret for de geotekniske undersøgelser og/eller vurderinger i en række vejprojekter, og du vil være med i alle faser fra planlægning til udførelse. De aktiviteter, der skal koordineres, er alt lige fra udbud af rådgiverydelser, udbud af geotekniske boringer samt efterfølgende styring af rådgiver, vurdering af dennes geotekniske input i form af rapporter og bidrag til forundersøgelsesrapporter og VVM-redegørelser samt opfølgning under anlægsarbejderne.

Du skal på sigt desuden deltage aktivt i udviklingen af Vejdirektoratets interne kvalitetssikringssystem, deltage i netværksarbejde og i udviklingsprojekter, der bidrager til Vejdirektoratets strategi. Der vil også være mulighed for at deltage aktivt i standardiseringsarbejde.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores kontor i Skanderborg eller Hedehusene og hjemme.

Erfaring med geoteknik
”I dette job skal du trække på din erfaring med faget og din faglighed. Det er vigtigt at have en fornemmelse for, om de løsninger du bliver præsenteret for af rådgivere og entreprenører er ret og rimelige. Måske kan løsningen udfordres lidt”, siger Anne Louise.

Vi ser gerne, at:

  • du har erfaring med geoteknik og har en baggrund som ingeniør eller geotekniker
  • du har erfaring med udbud af både rådgiverydelser og anlægsarbejder, samt kendskab til geotekniske rapporter vedrørende veje og broer. Det vil også være en fordel, hvis du har indgående kendskab til jordarternes geotekniske egenskaber i forbindelse med fundering, vejbyggeri og stabilisering af jord.
  • du er samarbejdsorienteret og kommunikerer tydeligt i både skrift og tale på dansk og engelsk
  • du udviser engagement og er nytænkende
  • du er systematisk, kan bevare overblikket, og du når de fastlagte mål til tiden i en til tider hektisk hverdag
  • du har gerne kendskab på brugerniveau til Microstation og CAD

Velkommen til Befæstelser
”For mig har det været den helt rigtige beslutning at skifte til Vejdirektoratet. Vi har et stærkt sammenhold i afdelingen, hvor vi hjælper hinanden - uden regning. Vi har komplekse og ansvarsfulde opgaver, en anerkendende leder, som giver frihed under ansvar, og en mulighed for at give slip på jobbet, når vi har fri,” afslutter Anne Louise.  

Du bliver en del af afdelingen Befæstelser. I afdelingen er vi 30 kolleger fordelt i Fløng og Skanderborg, der lægger vægt på både de faglige kompetencer og det sociale. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. Du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.

Du skal indgå i vores team ”Geoteknik”, men afdelingen har generelt fokus på digitalisering, ny teknologi og bæredygtighed og består primært af ingeniører, der arbejder med geoteknik, vejens materialer og vejes overfladetilstand.

Løn- og ansættelsesvilkår - mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Befæstelser, hvor du ansættes i Drift- og Teknikdivisionen på adressen Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg eller i Fløng på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag d.2. oktober Vi forventer at afholde samtaler onsdag d.6. oktober.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder