Jobbet "Vejdirektoratet søger en BIM/IKT Manager til digitale leverancer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

”Vi får travlt i de næste år med at bygge nye veje, anlæg til ladestandere og cykelstier. Vi får brug for din hjælp til bedst muligt at sikre vores digitale leverancer i anlægsprocesserne,” siger Gunvor Winther, afdelingsleder i Vejdesign.

Vejdirektoratet har længe arbejdet med Informations- og kommunikationsteknologi, og vi har nu brug for yderligere kræfter til dette område. Derfor søger vi en kompetent BIM/IKT Manager, der både kan varetage IKT-koordineringen på specifikke projekter, såsom motorvejsudvidelsen på den østjyske motorvej, men som også kan indgå i et samarbejde med vores kollegaer til at drive den fortsatte udvikling af IKT-opgaverne i Vejdirektoratet.

Du vil komme til at arbejde med bl.a. følgende opgaver

  • IKT-koordinering af større og mindre planlægnings- og anlægsprojekter
  • Rådgivning af interne projektledere og eksterne samarbejdspartnere omkring IKT
  • Fortsat udvikling og opdatering af vores IKT-specifikationsparadigme
  • Arrangere og facilitere tværfaglige IKT møder

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontor i Skanderborg og hjemme.

Erfaring med IKT og BIM og med fokus på at forbedre arbejdsprocesser
”Vi er klar til at sætte din viden og faglighed indenfor BIM i spil, når du sammen med dine dygtige kollegaer får mulighed for at udvikle og drive vores digitale arbejdsprocesser. Vi ser frem til at byde dig velkommen,” afslutter Gunvor Winther, afdelingsleder i Vejdesign.

Vi forventer at du har et bredt kendskab til BIM og IKT f.eks. fra anlægs- eller byggebranchen eller, at du har arbejdet med IKT-koordinering og BIM inden for industrien. Det er essentielt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du bliver oplært i Vejdirkeotratets forretning og vores BIM-processer, og herigennem ønsker vi, at du skal være med til at udvikle Vejdirektoratet, så vi kan komme endnu længere med BIM-udviklingen.

Vejdirektoratet anvender ProjectWise som digital udvekslingsplatform og vi bruger MicroStation og OpenRoadsDesigner og Synchro 4D Pro som analyseværktøjer.

Du er evt. ingeniøruddannet eller har erfaring med projektledelse af anlægs- eller byggeprojekter, og du forstår vigtigheden af at have et tydeligt aftalegrundlag for digitale leverancer. Herudover har du generelt fokus på optimering og forbedring af arbejdsprocesser.

Du kommunikerer tydeligt både skriftligt og mundtligt, og du forstår at inddrage og samarbejde med mange typer interessenter både internt og eksternt. Du faciliterer IKT-møder og følger beslutninger til dørs.

Du trives med at udvikle og implementere, og du har et godt blik for grænsefladeafklaring og procesopbygning. Du trives med at arbejde med standarder og vil gerne deltage i det nordiske og internationale udviklingssamarbejde bl.a. om BIM og åbne formater. Du motiveres gerne af at vide, at dit arbejde bidrager til at skabe fremtidens infrastruktur, hvor mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Velkommen til Vejdesign
Du bliver ansat i afdelingen Vejdesign, hvor vi er 29 fastansatte og tre tilknyttede konsulenter, som projekterer statens veje i hele Danmark. Vi har fire teams, der beskæftiger sig med store anlægsprojekter, små anlægsprojekter, tekniske designopgaver samt BIM-opgaver. Denne stilling hører til i BIM-teamet.

Afdelingen bidrager på tværs i hele Vejdirektoratet med IKT-sparring. Vi lægger vægt på, at der skal være plads til at udvikle sig fagligt – både gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling.

Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen, mulighed for hjemmearbejde og et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Du vil blive ansat som BIM Manager i denne stilling.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit tjenestested er Vejdirektoratet, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg i Vejdesign afdelingen, som er en del af fagområdet Projekt og vejteknik.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gunvor Winther (gbw@vd.dk, tlf. 72442495)

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest mandag den 6. december 2021. Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter deadline. Tiltrædelse snarest muligt.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.