Jobbet "Vejdirektoratet i Aalborg søger en ingeniørpraktikant til trafiksikkerhed og fremkommelighed på statsvejene" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dine opgaver
Du får chancen for at afprøve dine kompetencer indenfor planlægning og forbedring af landeveje og motorveje, hvor vi arbejder med trafiksikkerhed, fremkommelighed og borgerkontakt. Opgaverne kan bl.a. omfatte besigtigelser, databehandling og analyse af trafikale forhold samt udvikling af projekter for bedre trafiksikkerhed og fremkommelighed på statsvejene.

Din praktikperiode vil byde på et bredt indblik i vores mange forskellige opgaver. For at sikre god læring og positive oplevelser i din praktikperiode, vil du i det daglige have tæt sparring med erfarne kolleger.

Du bliver som praktikant en del af et kontor, der rummer flere af Vejdirektoratets afdelinger, så du vil få et indblik i et bredt spektrum af ingeniøropgaver i vejsektoren.

Din profil

  • Du er som person parat til at tage fat og kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan omsætte teorien fra dit studie til dine daglige arbejdsopgaver og er dygtig til at formulere dig skriftligt på dansk
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet

For at løse opgaverne er det et krav, at du har et gyldigt kørekort (kategori B), og at du deltager på vores kursus ”Pas på – på vejen”.

Om os
Du bliver en del af en afdeling med 19 engagerede og fagligt stærke medarbejdere, der hver dag arbejder for, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem, og på den måde aktivt bidrager til at forbedre rammer og vækstmuligheder for borgere og virksomheder i Midt- og Nordjylland.

Du bliver samtidig en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi i alt er godt 60 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet. Vi har et højt fagligt niveau og en dagligdag, der er præget af en uformel atmosfære, et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer og godt humør. Værdier, der præger vores arbejde og samarbejde i hverdagen, er engagement, kompetence, samarbejde, kreativitet og troværdighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 1. april 2022 eller snarest muligt derefter.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte civilingeniør Aleks Danmark på 7244 2041 og/eller alda@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende. Sidste frist for ansøgning er 15. december 2021.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder