Jobbet "Vej- og trafikingeniører til fremtidens infrastruktur (Aarhus, Aalborg)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Sweco er vi meget optaget af hvordan fremtidens infrastruktur designes bedst muligt – Skal du med på holdet hos en af Danmarks førende vej- og trafikafdelinger?

I vores vej og trafikafdeling arbejder vi indenfor et bredt spektrum af projekter relateret til fremtidens infrastruktur, som vi igennem projekterne er med til at definere og præge i en bæredygtig retning.

Heraf kan blandt andet nævnes højt profilerede motorvejsprojekter løst i totalentrepriser i samarbejde med entreprenører, samt komplekse og tværfaglige vejprojekter i indre by, med et utal af bindinger og grænseflader. Er du typen der motiveres af udfordringer og ansvar fra dag et, så kom og arbejd sammen med os om næste generation af infrastrukturløsninger!
Vores afdeling dækker nationalt og arbejder tæt sammen på tværs af fagområderne vej og trafik. Vores opgaver favner bredt og tæller bl.a. projektering af mortorvej, veje i by- og landområder, cykelstier samt  byudvikling og mobilitet.  Det stiller store krav til vores samlede kompetencer og viden, som vi gerne deler med hinanden. Vores stærke hold er repræsenteret landsdækkende på Swecos kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg og projekterne løses i fællesskab – også med vores øvrige +300 kolleger  i divisionen.

Udvikling og ansvar går hånd i hånd
Med udgangspunkt i din erfaring indenfor vej og trafik tilbyder vi en stilling med en stor grad af ansvar, hvor man driver opgaver både selvstændigt og i teams. Du vil få  en stor berøringsflade både eksternt og internt samt stor frihed til – sammen med teamet – at planlægge og styre sin egen tid ud fra kundens og projektets behov.

Du vil indgå i et engageret team med et stærkt sammenhold og stor lyst til at dele viden og erfaring. Vi har  altid en god stemning og et godt, fælles arbejdsmiljø.

Med afsæt i dine kompetencer og din fortsatte udvikling vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver enten ligge inden for design eller planlægning ift. vej- og byrumsprojekter.

Din stilling hos os vil derfor inkludere et stort spektrum af opgaver i indhold og størrelse:

  • En stor del samarbejde med kunder og kolleger
  • En stor del ansvar og egne sager fr a-z
  • Projekt- og fagledelse på store og mellemstore projekter, ofte med involvering i projekteringen
  • Dialog med eksisterende og potentielle kunder om opgaver og projektopfølgning
  • Udbud og udførelse af vejprojekter, herunder tilsyn og byggeledelse
  • Projektere og udforme vej- og byrumsprojekter, både i 3D og 2D fra tidlig idéskitse til færdigt projekt

Din profil
Ud over en stor passion og faglig indsigt i fagområderne ”vej og trafik” er du uddannet ingeniør med erfaring fra en lignende stilling hos en rådgiver. Ideelt har du mellem 5-? års erfaring fra anlægsområdet og heraf min. 5 år, hvor du har arbejdet specifikt inden for vores fagområder. Afhængig af din erfaring og interesser vil fagledelse, udbuds-/tilbudsskrivning og markedsdyrkning også være aktuelle opgaver du kan tage fra på.

Sådan kommer du videre
Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen og dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte én af vores teamledere:

Teamleder Midt- og Nordjylland: Kristine Grøndal Bredkær

Du kan også bruge linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter allerede i dag.

Vær venligst opmærksom på,  at vi indkalder til samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.