Jobbet "Vej-/anlægsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vej-/anlægsingeniør til spændende job i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune er inde i en positiv udvikling med vækst og optimisme, hvilket har stor indflydelse på både infrastrukturen og byudviklingen i kommunen. Indenfor de allernærmeste år vil der blive anlagt letbane gennem kommunen, og der vil ske en gennemgribende modernisering af bymidten, herunder etablering af nyt stationsområde.

I den forbindelse har vi brug for en ny kollega til at bistå med de nye opgaver. Vi søger derfor en vej-/anlægsingeniør til en nyoprettet stilling i Center for Miljø og Teknik - Team Anlæg, der kan hjælpe med at løse opgaverne på vej- og trafikområdet pr. 1. februar 2018.

Team Anlæg, der varetager alle opgaver indenfor veje, trafik og grønne områder, består i dag af 4 medarbejdere. Opgaverne løses i tæt samarbejde med Vej og Park, som står for den daglige drift af kommunens veje og grønne områder.

Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund indenfor vej/anlægsområdet, fx vejingeniør eller lignende, og at du har nogle års erfaring med anlægsopgaver, hvor kommunen er involveret. Du skal være kreativ og initiativrig og være god til at præsentere problemstillinger både skriftlig og mundtlig. Du skal være parat til at fungere i et arbejdsmiljø, der er præget af stor aktivitet, men også af en uformel og åben dialog. Desuden vil det være en fordel, hvis du har erfaring og interesse for at arbejde i en politisk styret virksomhed.

Alt efter dine kompetencer og aktuelle opgaver må du forvente at få berøring med alle aspekter indenfor teamets opgaveområde, inkl. udarbejdelse af udvalgssager og deltagelse i tværgående udviklingsopgaver. Du skal således være god til at samarbejde, ligesom du godt må have flair for økonomistyring.

Vi forventer:

  • At du er ingeniør eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne med solid erfaring indenfor forberedelse og styring af anlægsarbejder samt vejmyndighedsopgaver.
  • At du ser en udfordring i løbende at udvikle din viden indenfor vej- og trafikområdet.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og selvstændigt job, som du har mulighed for at sætte dit eget præg på.
  • En travl og spændende arbejdsplads, hvor der lægges vægt på godt samarbejde og socialt samvær.
  • Gode muligheder for udvikling, personligt og fagligt.
  • 37 timers arbejdsuge med flextid.

Aflønning vil ske efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Funktions- og kvalifikationstillæg vil blive forhandlet.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Anders Asmind på tlf. 4323 6346, e-mail: anders.asmind@glostrup.dk eller teamkoordinator Carsten Simonsen på tlf. 4323 6375, e-mail: carsten.simonsen@glostrup.dk.
Ansøgning med relevante bilag skal være Glostrup Kommune i hænde senest onsdag den 22. november 2017 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder