Jobbet "Vedligeholdelsesingeniør M3M4" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at arbejde med data og udarbejde statistiske analyser, og kan du omsætte dit arbejde til tekniske specifikationer og rapporter til organisationen og vores klient? Så er du måske vores nye kollega.

Stillingen
Som vedligeholdelsesingeniør bliver du en del af et team der har ansvaret for en bred vifte af opgaver, der har indflydelse på flere forskellige områder i virksomheden. Stillingen lægger primært vægt på analyse og brugen af data, men lægger også vægt på andre opgaver såsom planlægning, udarbejdelse af rapporter og effektivisering af diverse processer i driften. Du får dermed en varieret arbejdsdag.

Teknisk indsigt, forståelse af processer og forståelse af data er nøglepunkter for stillingen. Derudover er det en forudsætning, at der arbejdes ud fra en struktureret tilgang til opgaverne.    

Om jobbet
Vi søger en vedligeholdelsesingeniør, som i det daglige vil arbejde tæt sammen med vores vedligeholdelseschef og sektorchefer.

Som vedligeholdelsesingeniør er dine hovedopgaver at

  • analysere vedligeholdelsesdata (fejlfindingsprocedurer, præstationsanalyser, revisioner til eksterne leverandører)
  • assistere sektorchefer i forbindelse med SAP planlægnings- og koordineringsopgaver og SAP-rapportering i de forskellige vedligeholdelsesområder
  • koordinere og planlægge vedligeholdelses- og reparationsaktiviteter med driftsafdelingen
  • koordinere eksternes adgang til sporspærringer
  • udarbejde tekniske specifikationer for materialer og services
  • udfærdige statistik omhandlende arbejde i og ved banen
  • udarbejde fejlrapporteringsanalyser samt identifikation af korrigerende handlinger
  • udarbejde tekniske rapporter for ledelsen
  • udarbejde, gennemgå og revidere teknisk dokumentation for designændringer
  • administrere afdelingens projekter i samarbejde med vedligeholdelseschefen
  • udføre diverse ad hoc-opgaver for vedligeholdelseschefer
  • supportere de faglige ansvarlige med diverse el projekter: 
    • Verifikation af elektriske beregninger ved større opgaver
    • Dimensionering af mindre opgaver
    • Udarbejdelse af koblingsskema til kørestrømforsyning.

Vi forventer, at du

  • er ingeniør/maskinmester eller har anden relevant uddannelse
  • er bekendt med designdokumentation, tekniske specifikationer, tegninger og lignende
  • kan udtrykke dig klart og tydeligt på dansk og engelsk i skrift og tale
  • kan anvende IT til jobrelaterede opgaver (MS Office, SAP m.v.).

Vi lægger også vægt på din personlighed og forventer, at du er

  • analytisk og struktureret
  • detaljeorienteret og resultatorienteret
  • initiativrig og samarbejdsorienteret på alle niveauer.

Vi tilbyder

  • et spændende job i en virksomhed i vækst
  • et stærkt fagligt miljø for førerløse metrotog
  • en uformel omgangstone og gode kolleger
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • attraktive personalegoder såsom kantineordning, personaleforening, sundhedsforsikring samt sundhedsordning herunder intern klinik og tilskud til fitnessabonnement.

Har du spørgsmål til stillingen?
I jobbet skal du referere til Vedligeholdelseschef Lars Raahauge. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars på tlf. 28 10 88 10.

Har du lyst til at vide mere om vores medarbejdere, og det arbejde, vi udfører, kan du besøge vores hjemmeside.

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du skal medbringe din straffeattest til første samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder