Jobbet "VDC-koordinator til nogle af Danmarks største anlægsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos Per Aarsleff A/S satser vi stort på VDC (Virtual Design & Construction) og har en ambition om at blive førende inden for området.  Til vores voksende team af VDC-specialister søger vi endnu en VDC-koordinator med speciale i anlægsprojekter. 
 
Analyse, beregning og formidling af digitalt designmateriale  
Med udgangspunkt fra vores kontor i Hvidovre skal du arbejde med VDC-opgaver i forbindelse med større anlægsprojekter. 
Du skal med dine VDC-kompetencer være med til at danne overblik over store anlægsprojekter, og du skal formidle dem til dine kolleger. Du vil blive tilknyttet projekterne i såvel tilbuds- som udførelsesfasen. 
 
Du skal danne dig et overblik over tilgængeligt designmateriale på projekterne og i dialog med dine kolleger være med til at identificere kritiske områder.  
 
Eksempler på konkrete opgaver kunne være: 

  • udarbejdelse af 3D-modeller af anlægskonstruktioner til fx mængdeudtag, produktion og visualisering 
  • arbejde med eksisterende 3D-modeller til mængdeudtag, analyser og modelbaseret planlægning (4D) 
  • bidrage til standardisering af processer og arbejdsmetoder 
  • analyse og bearbejdning af tung data fra fx droner og 3D-scannere. 

Du vil komme til at arbejde med meget forskelligt projektmateriale fra 2D-papirskitser til højdetaljerede 3D-modeller.  
 
Er du vores nye kollega? 

  • du er ingeniør, bygningskonstruktør eller landmåler med 1-2 års erfaring med anlægsprojekter enten som rådgiver eller entreprenør 
  • du har direkte erfaring med anvendelsen af digitale værktøjer som Tekla, Revit, Rhinoceros, Civil 3D eller PowerCivil/Inroads/OpenRoads 
  • du kan arbejde selvstændigt med opgaverne og er god til selv at bringe dine kompetencer i spil 
  • du er en dygtig kommunikatør og teknisk formidler 
  • som person er du en teamplayer med respekt for andre og er god til at samarbejde 

Store anlægsprojekter og stærkt fagligt miljø 
Du vil blive tilknyttet vores afdeling Anlæg & Byggeri i Hvidovre og får mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største anlægsprojekter. 
 
Du vil blive en del af et stærkt VDC-fagligt miljø sammen med de øvrige VDC-koordinatorer og den centrale VDC-udviklingsgruppe. Der er løbende mødeaktiviteter med vidensdeling og selvfølgelig god mulighed for konkret sparring på problemstillinger. 
 
Derudover kan vi garantere: 

  • en stilling, hvor du kommer til at arbejde med interessante og varierede arbejdsopgaver  
  • relevante kurser og uddannelse inden for området 
  • en uformel organisation med frihed under ansvar.  

Vi har et stort fokus på arbejdsmiljøet og ønsker at være bedst i branchen, derfor skal du også være med til at skabe et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.  
Du er velkommen til at kontakte VDC Development Manager Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på aea@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger. 
 
Ansøgningsfrist 22. februar 2018.  Ansøgninger vil blive løbende vurderet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder