Jobbet "VDC-Koordinator til byggeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at bidrage til smidige og optimale byggeprocesser igennem VDC? Vil du være med til at præge arbejdet med VDC i Aarsleff? Motiveres du af det nyeste udstyr og den nyeste teknologi?  
 
Hos Aarsleff satser vi meget på virtual design & construction, og det er vores ambition at blive førende på området. Til vores voksende team af VDC-specialister søger vi endnu en VDC-koordinator til større projekter inden for byggeri. 
 
Skab værdi på byggeprojekterne gennem VDC 
Du bliver tilknyttet vores kontor i Hvidovre, men vil have din gang på byggeprojekterne. Du skal med dine kompetencer inden for VDC være med til at danne overblik over store byggeprojekter, hvor du både vil bidrage i tilbudsfasen og under udførelsen. 
 
I samarbejde med dine kolleger på projekterne, skal du identificere de ideelle indsatsområder for VDC. Det gør du ud fra meget forskelligt projektmateriale lige fra 2D-papirskitser til højdetaljerede 3D-modeller. 
 
Bred rolle inden for VDC-området 
På byggeprojekterne har du ansvaret for alle opgaver inden for VDC. Det betyder, at du får en forskelligartet hverdag med en bred portefølje af opgaver fx: 

  • udarbejde BIM-modeller af bygninger og byggepladser samt klargøre BIM-modeller fra rådgivere og arkitekter  
  • arbejde med mængdeudtræk i forbindelse med projektering og tilbud 
  • sætte dig ind i IKT-aftaler (informations- og kommunikationsteknologi) og være med til at danne IKT-rammerne for projekterne  
  • udarbejde modelbaserede tidsplaner (4D) og visualiseringer til planlægning og kommunikation 
  • bidrage til standardisering af processer og arbejdsmetoder og definere VDC-ydelser på projekterne 
  • sidemandsoplæring på byggepladserne. 

Spændende fagligt miljø 
Du bliver en del af et stærkt VDC-fagligt miljø sammen med de øvrige VDC-koordinatorer og den centrale VDC-gruppe. Der er løbende mødeaktiviteter med vidensdeling og selvfølgelig god mulighed for konkret sparring på problemstillinger.  
VDC-området er i stærk vækst hos Aarsleff og du får mulighed for at præge udviklingen af, hvordan vi anvender VDC. 
 
Derudover tilbyder vi: 

  • en spændende mulighed i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder 
  • gode muligheder for at udvikle dine kompetencer 
  • en uformel organisation med frihed under ansvar  

Er du vores nye kollega? 
Vi forestiller os, at du er ingeniør, bygningskonstruktør eller har en lignende teknisk uddannelse og minimum 2-3 års erfaring fra byggeri, enten som rådgivende ingeniør eller fra en entreprenørvirksomhed. Herfra har du fået kendskab til byggepladsindretning og almene arbejdsgange i byggeri, både inden for råhus og aptering. Herudover har du: 

  • erfaring med anvendelsen af flere digitale værktøjer, fx Revit, Tekla, Solibri, Navisworks, Vico Office, Civil 3D, Inroads, Rhinoceros eller Grasshopper 
  • en god evne til at arbejde selvstændigt og er god til at bringe dine kompetencer og viden i spil i en projektgruppe 
  • øvet dig i den tekniske formidling og har en generel forståelse af, hvordan du tilpasser din kommunikation til din målgruppe  
  • en samarbejdende tilgang i opgaveløsningen, og forstår at spille andre projektdeltagere gode.  

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området, hvorfor det også er vigtigt, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte VDC Development Manager Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på aea@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger. 
 
Ansøgninger bliver behandlet løbende, men vi skal senest have din ansøgning søndag den 26. august 2018.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder