Jobbet "VDC-koordinator med fokus på armering og beton" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at bidrage til smidige og optimale byggeprocesser igennem VDC? Forstår du at sætte din faglige viden i spil i projektgrupper på byggepladsen med henblik på at optimere materialeforbrug, produktionsproces, tid og økonomi? 

Hos Per Aarsleff A/S satser vi meget på VDC, og det er vores ambition at blive førende på området. Til vores byggeprojekter på Sjælland søger vi en VDC-koordinator med en stærk profil inden for modellering af armering og beton i TEKLA.

En vigtig support til projektteamet
Du bliver tilknyttet vores betonafdeling i Hvidovre, men vil have din gang på byggeprojekterne, hvor du bliver en del af dagligdagen, herunder deltager du i projektmøder. Du skal med dine kompetencer inden for VDC være med til at danne overblik over både store og mindre byggeprojekter, med fokus på udførelse.

I samarbejde med dine kolleger på projekterne skal du identificere de ideelle indsatsområder for VDC. Det gør du ud fra meget forskelligt projektmateriale lige fra 2D-papirskitser til højdetaljerede 3D-modeller. Dit fokus vil være på modellering og udvikling af armering samt andre VDC-opgaver som fx mængdeopmåling fra 3D-modeller og procesplanlægning i 3D. Dit tætte samarbejde med forskellige projektteams betyder, at din evne til at skabe relationer og til at indgå i et samarbejde på tværs af fagligheder er afgørende for at skabe resultater i rollen. Ligesom din evne til at videreformidle din faglige ekspertise og bringe den i spil på en konstruktiv måde på byggeprojekterne er vigtig.

Din hverdag
Som faglig specialist har du en selvstændig hverdag, hvor du vil være drivkraften på projekterne i forhold til modellering af alle former for armering og beton. Derfor er det vigtigt, at du trives med at være proaktiv ved at spille projektteamet stærkere igennem et solidt materiale, som desuden er optimeret i forhold til materialebrug, tid og økonomi.

I perioder vil du være en del af få store projekter, og andre gange vil du være en del af flere mindre projekter, hvorfor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og sikre fremgang i alle opgaverne. I forlængelse heraf forestiller vi os en kollega med en opfølgende tilgang og en informativ adfærd. 

Er du vores nye kollega?
Vi ser flere forskellige profiler matche vores team og rollen. Det vigtigste er, at du brænder for VDC/BIM, hvor du kan se muligheden i at tilegne dig en specialviden og bidrage til produktionen igennem denne.

Desuden er en teknisk baggrund nødvendig enten som ingeniør, konstruktør eller lign., ligesom vi finder det nødvendigt, at du har erfaring med at bruge et eller flere programmer inden for VDC/BIM, fx Revit, Tekla, Civil 3D, Solibri, Infraworks, Synchro, Vico Office.

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området. Det er derfor vigtigt, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte VDC Development Manager Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på AEA@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger.

Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

Vi skal have din ansøgning senest den 30. juni 2019. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder