Jobbet "VDC Group Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

VDC Group Manager til København eller Aarhus

Brænder du for BIM/VDC? Har du stor erfaring med VDC (Virtual Design & Construction) på anlægsprojekter? Er du strategisk tænkende, og har du lyst til at arbejde med implementering af VDC? Ønsker du samtidig en stilling, der udvikler dine kompetencer på en række områder, og hvor du bliver en nøgleperson inden for implementering af anvendelsen af VDC på anlægsprojekter? 

Så er det nu, du har mulighed for et job i en virksomhed med en række spændende projekter og udviklingsmuligheder. 

Hos Aarsleff satser vi stort på VDC, og det er vores ambition at blive førende på området. Derfor søger vi nu en VDC Group Manager inden for anlægsområdet til vores VDC-udviklingsenhed i Design & Engineering på vores hovedkontor i Viby J eller på kontoret i Hvidovre.  

Jobbet: 
I rollen som VDC Group Manager i anlægsområdet skal du være med til at bygge bro mellem VDC og landmålingsområdet og hæve niveauet for VDC inden for anlægsprojekter. Du skal kunne arbejde strategisk med implementering af VDC på anlægsopgaver, i tæt samarbejde med andre VDC Managers samt afdelingernes VDC-koordinatorer og andre specialister.  

Du skal være med til at udvælge og implementere software, sikre de bedste arbejdsgange, optimal anvendelse og undervise i de løsninger, vi vælger. Du skal stå i spidsen for en styrkelse af vores VDC-kompetencer inden for anlægsområdet på tværs af hele koncernen. 

Du vil blive tilknyttet VDC-udviklingsteamet, som har den faglige og strategiske ledelse og står for udvikling af VDC i hele koncernen. Teamet er en del af Design & Engineering, som er en stabsfunktion i Aarsleff. 

Dine opgaver bliver blandt andet at: 

  • danne dig et overblik over de forskellige forretningsområder i Aarsleff og vurdere, hvordan VDC kan anvendes direkte på projekterne 
  • deltage i møder med VDC managers og løbende vurdere behovet for møder med VDC-koordinatorer og landmålere inden for dit fagområde 
  • undersøge nyt software og mulighederne heri specifikt til anlægsprojekter samt efterfølgende implementering heraf 
  • bidrage til Aarsleffs VDC-strategi og sikre, at dit arbejdsområde bliver styrket på tværs af organisationen. 

Vi forventer, at du: 

  • er ingeniør, bygningskonstruktør, landmåler eller lignende med 5-8 års erfaring fra anlægsområdet via rådgiver- eller entreprenørbranchen 
  • har erfaring fra byggepladser 
  • har arbejdet med BIM/VDC til anlægskonstruktioner i mindst 3 år 
  • har arbejdet med implementering af software eller processer på BIM/VDC-området 
  • har direkte erfaring med anvendelsen af flere digitale værktøjer, fx Civil 3D, Inroads, Openroads, Microstation, Novapoint, Tekla, mv. 
  • er god til at kommunikere og samarbejde med andre 
  • har jordforbindelse og respekt for dine kolleger samt fokus på forandringsledelse 
  • er innovativ og god til at ”sælge” dine ideer 
  • arbejder selvstændigt og er god til at bringe dine kompetencer i spil 
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.  

Det tilbyder vi 
Du vil blive en del af et stærkt VDC-fagligt miljø sammen med de øvrige VDC-specialister og -koordinatorer i den centrale VDC-afdeling. Der er løbende mødeaktiviteter med vidensdeling og selvfølgelig god mulighed for konkret sparring på problemstillinger. 

VDC-området er i stærk vækst hos Aarsleff, og du vil få mulighed for at præge udviklingen af, hvordan vi anvender VDC. 

Derudover kan vi tilbyde: 

  • en spændende mulighed i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder    
  • interessante og varierede arbejdsopgaver  
  • gode muligheder for at udvikle dine kompetencer  
  • en uformel organisation med frihed under ansvar 
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 

Du er velkommen til at kontakte VDC Development Manager Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på aea@aarsleff.com for yderligere oplysninger. 

Vi skal have din ansøgning senest den 29. januar 2018. Ansøgninger bliver løbende vurderet. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder