Jobbet "VCD-specialist med fokus på armering og beton" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at bidrage til smidige og optimale byggeprocesser igennem VDC? Forstår du at sætte din faglige viden i spil i projektgrupper på byggepladsen med henblik på at optimere materialeforbrug, produktionsproces, tid og økonomi?  Hos Per Aarsleff A/S satser vi meget på VDC, og det er vores ambition at blive førende på området. Til vores byggeprojekter søger vi en VDC-specialist med en stærk profil inden for modellering af armering og beton i Tekla.

En vigtig support til projektteamet

Du vil blive tilknyttet udviklingsteamet i Virtual Design & Construction, som er en del af Design & Engineering. Design & Engineering er støttefunktion til hele Aarsleff, hvorfor du kommer til at bidrage til produktionsgrundlaget for varierend projekter. På projekter med in situ-støbte betonkonstruktioner vil du typisk samarbejde tæt med det udførende team. På projekter med betonelementer arbejde du typisk tæt sammen med vores designere i Design & Engineering. På disse specialprojekter forestiller vi os, at du i samarbejde med designerne får mulighed for at udvikle en optimeret proces for, hvordan vi integrerer og arbejder med design, modellering og egenproduktion.

Med udgangspunkt fra vores kontor i Hvidovre eller Viby J bistår du med din VDC-ekspertise omkring alle former for armerings- og produktionsopgaver.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • modellere armering i Tekla til bestilling hos leverandører
  • kvalitetssikre armering og bygbarhed sammen med projektteamet
  • udarbejde arbejdstegningsgrundlag til produktion
  • deltage i projektmøder på dét projekt, du understøtter, herunder besøge og have kortere arbejdsperioder på byggepladserne for at sikre det nære samarbejde med projektteamet
  • gøre materialet tilgængeligt på 3D-viewere
  • sidemandsoplæring af kolleger i brug af 3D-viewere.

I arbejdet vil du naturligvis også samarbejde med dine kolleger i VDC-teamet og løbende sparre med VDC-koordinatorer i de øvrige afdelinger. Vi har en stærk faglig gruppe, der jævnligt mødes og vidensdeler samt udveksler erfaringer.

Din hverdag

Som faglig specialist har du en selvstændig hverdag, hvor du vil være drivkraften på projekterne i forhold til modellering af alle former for armering og beton. Derfor er det vigtigt, at du trives med at være proaktiv ved at bidrage til at sikre materiale af høj kvalitet, som er optimeret i forhold til materialebrug, tid og økonomi.

Mængden af og størrelsen på projekterne varierer, hvorfor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og sikre fremgang i alle opgaverne. I forlængelse heraf forestiller vi os en kollega med en opfølgende tilgang og en informativ adfærd. Desuden søger vi en teamplayer, der forstår at få samarbejdet med de forskellige projektgrupper til at glide.

Er du vores nye kollega?

Vi ser flere forskellige profiler matche vores team og rollen. Det vigtigste er, at du brænder for VDC/BIM, hvor du kan se muligheden i at tilegne dig en specialviden og bidrage til produktionen igennem denne.

Desuden er en teknisk baggrund nødvendig enten som ingeniør, konstruktør eller lign., ligesom vi finder det nødvendigt, at du har erfaring med at modellere i et BIM-software såsom Revit, ArchiCad eller Tekla. Kendskab til at modellere armering anser vi som en stor fordel.

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området. Det er derfor vigtigt, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte VDC Development Manager Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på AEA@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger.

Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

Vi skal have din ansøgning senest den 20. december. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.