Jobbet "Vandplanlægger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fors A/S er det største vandforsyningsselskab i Lejre, Holbæk og Roskilde kommuner.

Vi er stærkt optaget af at sikre vores kunder den bedste vandkvalitet nu og i fremtiden.

I de kommende år står vi foran en række spændende struktur- og planindsatser på drikkevandsområdet lige fra øget grundvandsbeskyttelse over ændrede produktionsstrukturer til alternative distributionsformer og produktkvaliteter. Formålet er at sikre, at vi både nu og i fremtiden leverer det bedste og mest bæredygtige vand til vores kunder.

Til vores team af vandplanlæggere søger vi endnu en dygtig vandplanlægger, som kan indgå i arbejdet sammen med vores tre nuværende planlæggere. Du skal være optaget af alle processerne i vandets vej – fra indvinding over vandbehandling og helt ud til kvaliteten hos kunderne, men du skal ikke være ekspert i det hele. Din rolle bliver derfor, sammen med dine gode kollegaer, at sikre planlægningsgrundlaget for de kommende års store investeringer i vores drikkevandsforsyning.  

Som en del af vandplanlægningsteamet vil du have første hånd på bolden i større byggemodningssager, vores renoveringsplanlægning og det planlægningsmæssige grundlag, når private vandværker ønsker at overdrage deres vandforsyning til Fors A/S.

Du kommer også til at arbejde med spændende strategiske projekter afledt af vores Vandvision, primært med fokus på ledningsnettet fra vandleverancen på vandværkerne til forbrugerne.

Fors A/S samlede planlægningsteam består af 12 dygtige kolleger, der arbejder indenfor både drikkevand, spildevand og varmeforsyning. Planlægningsteamet er en del af afdelingen Plan & Udvikling på i alt 21 medarbejdere, så du får mange gode kolleger at sparre med i det daglige. Derudover har vi i vores projekt- og produktionsafdelinger dygtige vand-folk, der også bistår med viden og faglig rådgivning.

Arbejdsopgaverne
I din nye rolle som vandplanlægger i Fors A/S møder du en række forskellige opgaver og skal blandt andet arbejde med:

  • Planlægning af distributionsnet.
  • Sektionering og vedligehold af ledningsnet.
  • Nødforbindelser.
  • Granskning af forbrugsdata med øje for reduktion af vandtab.
  • Model for ledningsnet.
  • Dialog med private vandværker.
  • Regulativ for drikkevandsforsyning.

Herudover vil du skulle bidrage til at:

  • Bistå vores projektafdeling og produktionsafdeling med relevante plan- og myndighedsopgaver.
  • Kommentere lokalplaner og afgive høringssvar inden for vandområdet.
  • Bidrage med sparring og vidensdeling med dine kollegaer i planlægningsteamet.

Om dig
Du skal først og fremmest være en teamspiller, der kan indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i dit team og med de mange dygtige vandkompetencer på tværs af virksomhedens afdelinger. Du skal være nysgerrig og åben, for du får en stor berøringsplade både internt og eksternt. Du skal være teknisk dygtig og skal kunne inddrage andre fagligheder i din planlægning, da det er afgørende for kvaliteten af de endelige forsyningsløsninger.  Din analytiske tilgang og din talforståelse fejler heller ikke noget, for selv om vi er politisk reguleret og ikke opererer på et frit marked, tænker vi på økonomien og på kunderne.

Du kan være ingeniør eller have en anden relevant baggrund, som matcher ovenstående opgaver og kompetencer. Til gengæld er det et must, at du har lyst til at bidrage til sammenhængskraften i afdelingen og Fors A/S’ videre udvikling som et sjovt og spændende arbejdssted. Og så skal du være parat til arbejde under varieret arbejdspres i en virksomhed, hvor der til tider er travlt, men hvor vi også passer på hinanden. 

Hvorfor skal du vælge os?
Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors A/S, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at vi har fleksible arbejdstider, omsorgsdage, seniordage, og vi finder altid løsninger, når livet rammer.

Vi vil gerne hinanden, og vi prioriterer fællesskabet. Så uanset om du er til en kop kaffe på gangen eller glæder dig til kajakturen, flødebollekurset eller fisketuren med ForSjov (vores personaleforening), er der plads til det.  

Kompetenceudvikling en naturlig del af at være kollega i Fors A/S. Vi mener det, når vi siger, at vi investerer i din udvikling. Vi har et mål om minimum seks kompetenceudviklingsdage pr. medarbejder pr. år – og sidste år blevet det faktisk til endnu flere dage.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, fleks-ordning, mulighed for hjemmearbejde, en aktiv personaleforening, frokostordning samt sundhedsforsikring og massageordning.

Arbejdsstedet er på Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, men arbejdsopgaverne vil være inden for hele vores forsyningsområde.

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2023, men gerne før.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Plan Vand og Spildevand, Karim Friis Arfaoui på tlf. 23 35 32 67 eller chef for Plan & Udvikling, Uffe Laursen på tlf. 51 41 29 84.

Send din ansøgning gennem vores rekrutteringssystem senest den 2. oktober 2023. Kandidater indkaldes løbende til samtale.

Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder