Jobbet "Vandløbsmedarbejder Horsens Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Horsens Kommune har stort fokus på vandløbene og hele vandkredsløbet. Vi sætter fagligheden højt og prioriterer at have viden in-house, så meget som muligt.

Har du viden om og lyst til at arbejde med vandløb? Er du velbevandret i vandløbsloven? Kan du formidle og kommunikere i øjenhøjde? Har du viden om vandløbsrestaurering og vådområder? Så kan du blive én af vore to nye kollegaer i Team Vandløb.

Team Vandløb søger to erfarne medarbejdere, som brænder for at arbejde med vandløb og vandløbsrestaureringsprojekter.
Vil du være med til at gøre en forskel for vandmiljøet i Horsens Kommune og har du kommunal erfaring inden for vandløb, herunder sagsbehandling efter vandløbsloven samt blik for vandhåndtering i en kommune i vækst – så har vi jobbet til dig.  

I Horsens Kommune er vi ambitiøse på natur- og vandløbsområdet og har gennem tiden gennemført rigtig mange vandløbs- og vådområdeprojekter samt nogle store vandløbsrestaureringer, herunder bl.a. i Gudenåen ved Den genfundne bro. 

Vil du være en del af et vandløbsteam, der arbejder for gennemførsel af fantastiske vandløbsprojekter og etablering af vådområder, så har du her muligheden.
Vi sætter fagligheden højt og prioriterer at planlægge – projekterer og gennemfører så meget som muligt af projekterne selv, så vi har viden om vores vandløb in-house.

Ud over vandløbsrestaurering og -projekter, kommer du til at arbejde bredt på vandløbsområdet, herunder myndighedsarbejde, udarbejde vandløbsregulativer, regulerings- og restaureringstilladelser samt øvrig sagsbehandling efter vandløbsloven.
Du vil skulle bidrage med vandløbsfaglige vurderinger i diverse høringer, bl.a. udledningstilladelser.  Der vil også være samarbejde med lodsejere og lystfiskere, driften af de offentlige vandløb, diverse henvendelser og du vil skulle bidrage, med at finde de gode løsninger i de kommunale anlægsprojekter.

Vi arbejder tværfagligt i Horsens Kommune, hvor din vandløbsfaglige viden kan bringes i spil. Klimaforandringerne med kraftige regnskyl og store afstrømninger berører også vandløbene, og du vil derfor være en naturlig part i det tværfaglige klimasamarbejde, hvor de gode klimarobuste løsninger findes. 

Vi anvender robusthedsanalyser i vores arbejde, så en forståelse for kapacitetsvurderinger og vurdering af oversvømmelsesrisiko fra vandløbet, er en fordel.

Vi vægter, at du har kendskab til hele vandkredsløbet og de udfordringer, som ændringer i vandets vej kan medføre både i forhold til klimasikring og målopfyldelse af vandområdeplanerne.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet biolog, ingeniør eller lignende uddannelse indenfor natur og miljø.
Vi forventer, at du har viden og erfaring med vandløb, vandløbsloven og den naturlige dynamik i vandløb.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med måling og beregning af vandføring og kan bruge GIS og VASP. Herudover er det en fordel, hvis du har speciel viden om smådyr, fisk eller planter i vandløb.

Vi ønsker, at du

  • Har flere års erfaring med vandløbsprojekter og/eller administration efter vandløbsloven
  • Har stort indblik i hele vandkredsløbet
  • Har erfaring med GIS, VASP og SCALGO
  • Af natur er imødekommende, samarbejdsorienteret og evner at skabe tillid og gode relationer
  • Fremstår tydelig og konstruktiv i dialogen
  • Har erfaring med borgerdialog og administration af aftaler
  • Er en udpræget teamplayer, som ved, at de bedste løsninger opnås i sammenspil mellem fagligheder, interessenter og borgere
  • Ser værdien i formidling og kommunikation samt brænder for at skabe gode vandløb
  • Har overblik i komplekse problemstillinger, og ser sammenhænge i og på tværs af projekter
  • Kan håndtere flere opgaver i en omskiftelig hverdag
  • Kan tage initiativ, træffe beslutninger, arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver

Vi tilbyder dig
Et spændende job med udfordringer i en god, travl og afvekslende hverdag med en uformel omgangstone og en god portion humor. Her er aldrig kedeligt! Vi prioriterer vidensdeling og sociale relationer samtidig med, at vi holder et skarpt fokus på at indfri de forventninger, der ligger til os.

Vi er en underafdeling af Natur og Miljø på 14 medarbejdere fordelt på 3 teams henholdsvis Vandløb, Spildevand og Klimatilpasning.
Du får muligheden for at være med til at præge vandløbsteamet og bygge det op, da vi er i en forandringstid, hvor vi støber vores nye vandløbs DNA. 

Du kommer til at arbejde med store og små vandløbs- og vådområdeprojekter og dermed sætte aftryk på gennemførelse af vandområdeplaner og landbrugspakken.

Du får ansvar og medindflydelse i dine opgaver og mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag fleksibelt.

Du kommer til at arbejde bredt sammen med alle fagafdelingerne i Teknik og Miljø, men dine nærmeste kollegaer vil være Team Vandløb.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation.

Yderligere oplysninger
De to stillinger er på 37 timer om ugen og vi ønsker dem besat fra den 1. august 2022.

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til vores vandløbsmedarbejder Stine Wraae 76 29 26 68 eller afdelingsleder Christina Skipper Ravn på 76 29 74 50.

Ansøgningsfrist: Den 1. juni 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder