Gå til hovedindhold
Jobbet "Vandkvalitetsspecialist i vandforsyningen (barselsvikar)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du sikre vandkvaliteten ved indvinding, produktion og distribution af drikkevand til 1 million mennesker?
Som vores nye kollega bliver du en del af sektionen Vandkvalitet, som indgår i Vand Driftsafdelingen. Her får du 19 engagerede kolleger, som har ansvaret for den daglige overvågning og kvalitetskontrol af råvand og drikkevand fra boring til forbruger, hvilket omfatter i alt 14 vandværker og forsyningsnettet i otte kommuner.

Det bliver dig, der blandt andet vil koordinere samarbejdet mellem forskellige afdelinger for at sikre drikkevandskvaliteten i forbindelse med udførsel og idriftsættelse ved renoveringer og projekter i hele vandbanen fra kilde til kande. Din tekniske indsigt og viden om vandkvalitet bliver sat i spil, og du vil koble disse to ting i praksis.

Du vil opleve, at vi har en åben og uformel omgangstone. Du vil løse dine opgaver selvstændigt, men også have daglig sparring med teamet. Du vil desuden have en bred kontaktflade til andre kolleger i HOFOR samt eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Teknisk vurdering af anlæg i forbindelse med sikring af vandkvalitet
  • Aktion, kildeopsporing og opfølgning ved ændringer i vandkvalitet 
  • Teknisk vurdering af projekter og idriftsættelse med fokus på DDS og vandkvalitet
  • Koordinering og rådgivning i forbindelse med skylleprocedurer ved idriftsættelse af anlæg efter renovering eller projektering
  • Orientering af myndigheder om vandkvalitet
  • Lejlighedsvis prøvetagning af vand

Alt efter kvalifikationer kan opgaver inden for andre områder desuden blive tilføjet til listen.

Vikariatet har en varighed af 9 måneder.

Praktisk erfaring med vandforsyning og vandkvalitet
Vi forventer, at du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør, biolog eller tilsvarende. Vi forestiller os, at du har erfaring med vandforsyning, vandkvalitet, vandkemi og mikrobiolog og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til hydrauliske modeller og GIS.  

Dine personlige egenskaber og kompetencer omfatter:

  • Gode samarbejdsevner
  • Ansvarlig over for gennemførelsen af opgaver 
  • Selvstændig, engageret og har en stor drivkraft 
  • Struktureret og systematisk så du når dine mål
  • Positiv tilgang til opgaver 

IT er et naturligt arbejdsredskab for dig, du er rutineret bruger af MS Office-pakken og har nemt ved at lære nye IT-systemer. 

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
Du bliver en del af HOFORs største indsats på vandforsyningsområdet i disse år. Vi moderniserer vores vandværker og indfører den nyeste teknologi og de højeste hygiejnemæssige standarder, så værkerne fortsat kan levere friskt og sundt drikkevand til hovedstadsområdet. I forbindelse med moderniseringen etableres vandbehandling til blødgøring af vandet.

Ud over at bygge nye vandværker, trimmer vi produktionen, lækagesøger på ledningsnettet, sparer på energien, automatiserer og meget mere i vores bestræbelser på fortsat at levere en sikker vandforsyning til kunderne og medvirke til at skabe bæredygtige byer med løsninger, er vil virke effektivt mange år fremover.

Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling. 

Du kan læse mere om HOFORs vandforsyning på hofor.dk

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ann-Katrin Pedersen på telefon 2795 3558 eller vandkvalitetsspecialist Sarah C.B. Christensen på 2795 4748.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2019.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder