Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

HOFOR_TOP

Vil du være med til at designe fremtidens vandbehandling?
HOFOR har ansvaret for at levere rent drikkevand til mere end en million mennesker i hovedstadsområdet, og dette stiller store krav til vores løsninger både nu og i fremtiden. HOFOR har Danmarks største kildepladser og vandværker, og de skal i de kommende årtier moderniseres, nybygges og nytænkes. Til vores Planafdeling søger vi derfor en kemisk interesseret vandforsyningsspecialist med både overblik og sans for detaljer, som skal være med til at designe fremtidens vandbehandling.  

Strategisk planlægning, samarbejde og koordinering  
Planafdelingen beskæftiger sig med strategisk planlægning af vand og spildevand i hovedstadsområdet. Vandforsyningssektionen, hvor du vil blive ansat, står for planlægning af den samlede vandforsyning i HOFOR. Dette omfatter f.eks. planlægning i relation til vedligehold og modernisering af vores anlæg til vandindvinding, vandbehandling og distribution. Vi er i gang med at implementere blødere vand på vores værker, hvilket stiller helt nye krav til vores vandbehandling, hvor nye processer og teknikker skal vælges til vores 14 vandværker.  

Stillingens konkrete indhold vil blive sammensat, så det passer til din profil, men vil indeholde et udpluk af følgende arbejdsopgaver:  

  • Vurdere metoder og krav til vandbehandling, vandkvalitet og materialer  
  • Afprøve nye metoder til vandbehandling, herunder blødgøring 
  • Vurdere og kvalitetssikre vandkvalitetsdata i forbindelse med design af fremtidens vandbehandling  
  • Udarbejde strategier og analyser som beslutningsgrundlag for udviklingen af vandforsyningen  
  • Opstille krav til vores anlæg, der understøtter en robust og fremtidssikret vandforsyning  
  • Deltage i projekter med Drifts- og Projekt-afdelingerne  

Sektionen består af tolv dygtige og engagerede medarbejdere, der beskæftiger sig med en bred pallette af opgaver inden for vandforsyning. Vi er en dynamisk sektion og har fokus på samarbejde, da der ofte er et stort overlap mellem vores opgaver. Vi samarbejder desuden med øvrige store danske forsyninger om udvikling af vandforsyningen. Både i HOFOR og i vores sektion har vi en unik holdånd, som gør hverdagen fagligt indholdsrig med plads til et godt grin indimellem.  

Erfaring med vandforsyning og projektledelse  
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, fx som kemiker, ingeniør eller tilsvarende, og at du har praktisk erfaring med vandforsyning og vandbehandlingsanlæg. Det vil være en fordel, i relation til blødgøring, hvis du er velbevandret i karbonatsystemet. Du besidder desuden kompetencer inden for projektledelse og er en god formidler både skriftligt og mundtligt.  

Ud over dine faglige kompetencer lægger vi vægt på dine personlige egenskaber. Vi forventer, at du arbejder struktureret og målrettet. Du trives med at have mange bolde i luften i et til tider travlt arbejdsmiljø. Da du i dit arbejde får kontakt med mange forskellige faggrupper, er det vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du er udadvendt, vedholdende og har humor, som kan medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø i sektionen og på tværs af virksomheden.  

Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jesper Elkjær på telefon 2795 3465 frem til 21. juli. Fra 31. juli til 14. august kan programleder Susanne Lykke Jacobsen kontaktes på 2795 4479.  

Ansøgningsfristen er den 14. august 2017.  

Der holdes løbende samtaler med egnede ansøgere, og vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.  

Forventet ansættelse pr. 1. september eller 1. oktober 2017.  

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Hofor_BUND_959x125_Annoncer_NY

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
29. juni 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
14. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse