Firmabeskrivelse
Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.
Som ét af verdens førende laboratorier har vi i Eurofins brugt vores viden og erfaring til at udvikle analysemetoder, som kan hjælpe samfundet i kampen mod coronasmitte (SARS-CoV-2). Vi har, i Eurofins Miljø Danmark, har stået i spidsen for Eurofins’ globale arbejde under udvikling og implementering af analyse af spildvand for coronavirus, som kan bruges som en stærk indikator på, om der er smitte blandt befolkningen i et givent område.

Jobbeskrivelse
Eurofins Environment Testing Danmark A/S udbyder spændende projekter til ingeniørstuderende inden for kemi og bioteknologi, under emnet optimering af oprensnings- analysemetoder. Udviklingen går lynhurtigt og der kommer hele tiden nye projekter på bordet, så undersøgelserne altid er baseret på den nyeste viden inden for området. Projekterne udføres i virksomhedens vandlaboratorium i Vejen og kommer til at indeholde elementer af praktisk laboratoriearbejde, samt behandling af data.

Projekt 1: Opkoncentrering af virus i spildevand.
Udvikling og optimering af forbehandling af spildevand før analyse for virus. Metoden skal øge sensitiviteten af testen og forventes at kunne medføre en endnu bedre måling af forskellige virusmutationer.

Projekt 2: Inhiberende stoffer i spildevand.
For at metoden kan blive endnu mere sensitiv, skal der udformes forbehandlinger, som kan fjerne flere inhiberende stoffer. Herunder skal der undersøges hvilke stoffer, som kan inhibere analysemetoden, samt forekomsten af disse.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er i gang med en naturfaglig uddannelse, som eksempelvis biolog, kemiker eller civilingeniør inden for bioteknologi, miljøteknologi og kemiteknologi og har interesse for laboratoriearbejde. Igennem studiet har du arbejdet med udformning og udførelse af eksperimentelle projekter.            

Personlige kvalifikationer:

Du har et godt overblik og arbejder systematisk og effektivt -  selv når det går stærkt
Du arbejder omhyggeligt og kvalitetsbevidst
Du deler gerne din viden og bidrager gerne til at optimere analysemetoderne
Du har drive og energi og evner at arbejde selvstændigt
Du er idérig og god til at kommunikere  

Yderligere informationer
Periode
Opstart fra august og september 2021.

Lokation
Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansøgning
Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du synes det lyder spændende. Vi er fleksible og interesserede i at høre, hvordan du kan sætte dit præg på de ovennævnte områder.

Send dit/jeres CV, ansøgning og eksamenspapirer snarest muligt, ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler, når vi finder der er match. 
Hvis du har spørgsmål til opslaget, kan du kontakte Interco Manager Alissa Udi Jørgensen på telefon +45 26 86 43 88 eller AlissaCarinaUdiJorgensen@eurofins.dk.

Du kan læse mere om Eurofins Scientific på www.eurofins.dk