Jobbet "Undervisningsassistent og timelærer til NEXT Uddannelse København" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Til vores tekniske eux søger vi lige nu en undervisningsassistent til undervisning i faget byggeri og energi samt en timelærer til undervisning i fysik.

Undervisningsassistent
Du skal undervise i teknikfaget byggeri og energi på B-niveau i samarbejde med den ansvarlige lærer. Eleverne, der er tale om her, er tømrere og snedkere på deres sidste år. Stillingen er på deltid med 6 ugentlige klokketimer. Der kan endvidere blive tale om selvstændig undervisning i samme fag på vores htx på Vibenshus Gymnasium på Østerbro.

Vi søger en profil, der matcher flere af nedenstående ting:

  • du er studerende som ingeniør, konstruktør, arkitekt eller lign. (eller evt. pensionist)
  • du har gerne erfaring med den danske byggebranche/dansk byggeri (lovgivning mm.)
  • du er evt. håndværker inden for bygge- og anlægsbranchen (tømrer/murer/bygningssnedker) med værkstedserfaring
  • du har kendskab til it og tegneprogrammer, Autocad (2D), SolidWorks og SketchUp
  • hvis du har erfaring med office- og adobepakken, vil det være en fordel.

Timelærer
Du skal undervise fire klasser i fysik på C-niveau. Stillingen er på deltid med 16 ugentlige lektioner á 45 minutter svarende til omkring 20-25 timer om ugen. Du skal evt. føre eleverne til eksamen til juni.
Der er tale om eux-elever inden for træfagene; de er i gang med deres første skoleår. Du bliver en del af et lille lærerkollegie med et forbilledligt samarbejde mellem faglærerne og gymnasielærerne.

Du er enten uddannet ingeniør, fysiker, folkeskolelærer med linjefag i fysik eller lign. Undervisningserfaring er en fordel, men intet krav.

Om os
På eux kombineres en erhvervsuddannelse med en studentereksamen. På teknisk eux på Nørrebro uddanner vi fremtidens faglærte inden for især træfagene.

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte vicerektor Rune Veigert på tlf. 26 36 39 20, mail rve@nextkbh.dk eller rektor Rikke Kirkeskov Sørup på tlf. 29 61 55 85, mail rks@nextkbh.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på deltid, timelønnede og er placeret på Nørrebro. Ansættelserne sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om aflønning timelønnet undervisning.

Vi ønsker, at du begynder snarest muligt.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.