Jobbet "Undervisere til NEXT Sukkertoppen Gymnasium" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Profil
NEXT Sukkertoppen Gymnasium søger 12 undervisere. Stillingerne som adjunkt/lektor dækker en stor del af fagrækken på htx, og vi har brug for undervisere med kompetence til at undervise i et eller flere af følgende fag: Matematik, fysik, astronomi, geovidenskab, design, teknologi, teknikfag (tekstil), samfundsfag, programmering, dansk og engelsk.

Derfor skal du vælge os
NEXT Sukkertoppen Gymnasium er i fortsat vækst og har nu ca. 1.200 elever og 90 lærere. Vi er en stærk lokalt forankret og globalt orienteret gymnasieskole, som udbyder htx. Vores elever er i centrum, og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale.

Vi arbejder målrettet med gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet i undervisningen. Vores nøglebegreber er høj faglighed, stor rummelighed og et aktivt og alsidigt studiemiljø. Undervisningen foregår i et åbent og tværfagligt læringsmiljø, hvor vi bl.a. har fælles forberedelse i teams og arbejder med nye spændende undervisningsformer.

Om dig, du

  • har en relevant kandidatuddannelse
  • kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet
  • har kompetence til at kunne undervise tværfagligt, projektorganiseret og it-baseret
  • har interesse i at undervise unge mennesker
  • har et positivt syn på dit arbejde, dine kolleger og har lyst til at blive en del af en engageret og kreativ lærergruppe

Har du ikke pædagogikum, skal du påbegynde et pædagogisk uddannelsesforløb.

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Hvis du vil høre mere
Se mere på nextkbh.dk Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte rektor Anne Birgitte Lieberkind på mail abl@nextkbh.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid med 37 timer om ugen og er placeret på vores gymnasium i Valby, tæt ved Ny Ellebjerg station. Du bliver ansat efter overenskomsten for Finansministeriet og Akademikere i Staten, herunder pensionsordning på 17,1 pct. Vi ønsker, at du begynder den 1. august 2021 eller snarest muligt.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket senest den 26. maj 2021. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er 820 årsværk. Alle medarbejdere arbejder hver dag for at give skolens ca. 6.500 årselever en god uddannelse. I 2020 havde vi en omsætning på 650 mio.kr. NEXT befinder sig på 12 adresser i Storkøbenhavn.