Jobbet "Undervisere til Digitale Værktøjer og BIM på Bygningskonstruktøruddannelsen " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

KEA BYG omfatter de byggefaglige uddannelser på KEA, Københavns Erhvervsakademi, herunder bygningskonstruktøruddannelsen. KEA BYG er i vækst og derfor søger vi en række nye kollegaer.

Om jobbet
KEA BYG søger underviser der har et bredt kendskab til uddannelsens fagområder samt særligt kendskab til digitale værktøjer til implementering af BIM - eksempelvis Revit, Navisworks, Dynamo og CDE (Common Data Environment).

Som underviser (adjunkt/lektor) kan du se frem til en alsidig hverdag, hvor du både kommer til at undervise og deltage i udviklingsprojekter, der understøtter undervisningen. En del af din rolle er også at skabe relationer til erhvervslivet til gavn for de studerendes læring og udvikling.

Du bliver en del af et undervisningsteam med høj faglighed, bred viden og solid erfaring inden for det byggefaglige felt. Desuden deltager du i udviklingen og gennemførelsen af uddannelserne i tæt samarbejde med teamet, dit netværk i byggebranchen samt samarbejdspartnere lokalt og globalt.

Derudover vil du i rollen som underviser:

  • Omsætte din erhvervserfaring til relevant undervisning.
  • Løbende arbejde med og dokumentere en stærk kobling til branchen lokalt og globalt gennem bl.a. deltagelse i relevante faglige netværk, virksomhedsbesøg og seminarer.
  • Være nysgerrig og eksperimenterende i forhold til udviklingen og megatrends i byggebranchen.

Vi holder pt. til på Nørrebro i København og vil fra 2022 også opstarte ny afdeling med bygningskonstruktør-uddannelsen i Hillerød. Der vil være mulighed for at du underviser på en eller flere af KEAs lokationer.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. januar 2022.

Om dig og dine kometencer
Du har en baggrund som arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, og vi forventer, at du har erfaring fra byggebranchen. Det er ikke et krav, at du har undervist tidligere – det vigtigste er, at du har lyst til at omsætte din viden og dine erfaringer til praksisbaseret undervisning.

Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring og gerne et godt netværk inden for det byggefaglige felt.

Derudover vægter vi, at:

  • Du har bred forståelse af byggeriets projekteringsfaser og er fortrolig i brugen af projekteringsværktøjer, herunder BIM.
  • Du er en engageret og motiverende formidler, der kan være med til at udvikle, skabe retning og begejstring omkring dine fagområder.
  • Du kan planlægge undervisningsforløb med tilhørende undervisningsmateriale alene og i samarbejde med faggrupper.
  • Du kan indgå i udviklings- og innovationsprojekter, både sammen med andre uddannelses- og videninstitutioner, men også sammen med virksomheder og organisationer.

Er du også drevet af handlekraft? Så vil du passe godt ind på KEA. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad vi mener, så se denne korte film om vores strategi – drevet af handlekraft.

Klar til nye udfordringer på KEA?
Har stillingen fanget din interesse, så klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Claudio Spaziani Testa på tlf. 2028 2422.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelse som adjunkt eller lektor
Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit udviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.

Hvis du har spørgsmål til lektorkvalificeringsforløbet, kan du læse mere på https://kea.dk/om-kea/job-på-kea (afsnit ”Undervisere”) eller kontakt uddannelseschef Claudio Spaziani Testa.

Er du allerede lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. kapitel 5 i bekendtgørelsen.

Uanset om du ansættes som adjunkt eller lektor, er jobbet en fuldtidsstilling. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur.