Jobbet "Undervisere med pionérånd til ingeniøruddannelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Undervisere med pionérånd til ingeniøruddannelsen i Kalundborg 
Diplomingeniør i bioteknologi er en nyetableret uddannelse i Kalundborg og vores ambition er at uddanne de bedste biotekingeniører i Danmark. 
 
Igennem den strategiske satsning, engagerende undervisning, sætter vi ambitiøse mål for undervisningen. Det er derfor vigtigt for os, at de studerende møder undervisere, der er vidende og engagerende både fagligt, pædagogisk og didaktisk. Vi målretter vores uddannelse til arbejdsmarkedet ved at samarbejde tæt med den danske biotekindustri samt virksomheder og andre aktører i Kalundborg Symbiosen.  
 
Vores uddannelse vokser, og vi søger nu flere dygtige undervisere med kompetencer bredt inden for ingeniørfaget. 
 
Din profil
Vi søger undervisere som brænder for uddannelse og for ingeniørfaget. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i nedenstående: 
 
Din ingeniørfaglighed kommer i spil i forhold til dine kompetencer.
Du har kompetencer til at undervise inden for dele af følgende fagområder:

  • Downstream processing
  • Kemiske enhedsoperationer
  • Praktisk regulering og instrumentering
  • Reaktorteknik  

Du kan få uddybet indholdet af fagområderne yderligere her
 
Du er en dygtig og motiverende underviser på bachelorniveau.
Vi er en uddannelse der også har internationale studerende, så du underviser på både dansk og engelsk. Du er engageret i de studerende og bidrager sammen med dine kolleger til at skabe et aktivt, fagligt og socialt studiemiljø. 
 
Du har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab og opbygge en ny uddannelse.
Vi opbygger og udvikler løbende vores ingeniøruddannelse, og meget alt skal gøres for første gang. Det kræver pionérånd og du ser dig selv som én der har lyst til at bidrage konstruktivt til fælleskabet. Det betyder, at du engagerer dig i dine kolleger og i de studerende på uddannelsen, og medvirker til at få det faglige, det praktiske og samarbejdet til at fungere godt. 
 
Derudover forventer vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau, gerne suppleret med en Ph.d. eller 3 års relevant erhvervserfaring.
  • Har erhvervserfaring inden for ingeniørfaget og gerne bioteknologisk produktion. 

Dine arbejdsopgaver
Som underviser på diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi, vil du have en række forskellige opgaver i løbet af en arbejdsuge:  
 
Undervisning og projektvejleder for de studerende.
Dine primære opgaver vil være at undervise og vejlede de studerende, både teoretisk, laboratorie- og projektbaseret inden for dine fagområder. Det betyder, at du selv tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, og du er løbende med til at udvikle uddannelsen og undervisningen på både grunduddannelse- og eftervidereuddannelsesniveau.  
 
Udviklings- og forskningsprojekter til gavn for uddannelsen.
Du indgår til tider i udviklings- og forskningsprojekter inden for bioteknologisk produktion, til gavn for uddannelsen og industrien.  
 
Fagligt samarbejde som en del af hverdagen.
Du vil som underviser blive en del af et fagligt fællesskab, hvor du sparrer og samarbejder med dine kolleger. Sammen sørger I fx for at tilrettelægge gode undervisningsforløb, udvikle undervisningsmaterialer og måske er der et arrangement tilknyttet centret som skal stables på benene.  
 
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.  
 
På Absalon ser vi adjunkturet som en uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Dine kollegaer
Du bliver en del af et team med pionérånd, som værdsætter høj faglighed. Teamet består af 1 uddannelsesleder samt 11 adjunkter og lektorer. Vi arbejder på at skabe Danmarks bedste biotekingeniøruddannelse i tæt samarbejde med industrien i Nordvestsjælland og med vores engagerede studerende. Vi brænder for uddannelse og for ingeniørfaget. Vi løser vores opgaver og udfordringer i fællesskab.  
 
Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn. Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. marts 2019. 
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Uddannelsesleder Kathrine Bisgaard Christensen, 7248 1497, kabc@pha.dk eller Chef for Centre for Engineering and Science Dorthe Kjær Pedersen, 7248 1432, dokp@pha.dk  
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via "Ansøg" linket til højre på denne side senest d. 13. januar 2019.
  • Vi forventer at afholde samtaler d. 16. og d. 22. januar 2019.  

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder