Jobbet "Undervisere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Undervisere til Maskinmesterskolen København
- du udvikler og inspirerer vores motiverede og målrettede studerende

Vil du være med til at forme fremtidens maskinmestre i tæt samarbejde med kolleger, ledelse, og det erhvervsliv, vi er en integreret del af? Kan du forvandle din ekspertise og dine erfaringer til inspirerende undervisning og motiverende kurser? Så er du måske en af de nye undervisere, vi har brug for på Maskinmesterskolen København.

Du uddanner fremtidens tekniske ledere
Som underviser på Maskinmesterskolen København bliver du en del af en succeshistorie om en skole og en uddannelse, der følger med tiden og udvikler sig i takt med det erhvervsliv, den leverer kandidater til. Her uddanner vi ikke til arbejdsløshed men til at tage fat. Og det er derfor, vores studerende vælger maskinmesteruddannelsen. Her møder du modne, unge mennesker, der ved hvad de vil, og som er klar til at gøre en indsats. Både i klasseværelset, i laboratorierne og i værkstedsskolen. Det stiller også krav til din udvikling, og som underviser på MSK får du derfor mulighed for at videreuddanne dig. Ud over undervisning bidrager du også til den løbende udvikling af dit fagområde, både sammen med dine kolleger på skolen, og med de virksomheder, der aftager vores praktikanter og dimittender med åbne arme. 

Faglig kapacitet med solid erfaring
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx maskinmester eller diplomingeniør. Du kan også have en kandidatgrad i et af ingeniørfagene, som du kombinerer med en stor interesse for fagets praktiske anvendelse. Uanset baggrund er du stærkt fagligt funderet på dit felt, og det er en absolut fordel med erfaring fra erhvervslivet, som du kan inddrage i din undervisning. Tidligere undervisningserfaring er også en fordel men ikke et krav.

Som menneske er du motiveret for at undervise og vejlede, og du bruger dine gode kommunikative evner til at skabe flere daglige ’A-ha!’-oplevelser hos dine studerende. Du samarbejder godt med andre, og forstår at den fortsatte succesfulde udvikling af skolen, uddannelsen og dig selv også er et spørgsmål om at møde andre med velvilje og et åbent sind.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via "Ansøg" linket. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Erik Andreassen på mail: era@msk.dk eller studieleder Annette Orup på mail: ao@msk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt - og senest fredag den 30. marts 2018 kl. 12.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder