Jobbet "Underviser til videregående it-uddannelser" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Zealand søger en ny underviser-kollega til it-uddannelserne i Næstved. Vi har igennem mange år udbudt datamatikeruddannelsen, og fra februar 2022 udbyder vi som noget nyt også en professionsbachelor i it-sikkerhed (PBA i it-sikkerhed)

Vores nye kollega skal indgå i et team med ansvar for disse 2 uddannelser.

Zealand tilbyder

  • en god arbejdsplads og gode kollegaer
  • et ambitiøst og velfunderet fagligt miljø, som spænder vidt
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en høj grad af selvbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse og planlægning af undervisningen i samarbejde med kollegerne
  • adskillige forventningsfulde studerende

Din faglige profil

  • du har en stærk it-faglig baggrund og gode formidlingsevner
  • du har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende praktisk erfaring
  • du interesserer dig for undervisning og kan også arbejde med forskellige udviklingsprojekter
  • du har kompetencer indenfor en eller flere af de følgende fagområder (vi søger bredt):
    • Netværk
    • Programmering
    • Udvikling af it-systemer
    • It-sikkerhed
    • Nyere it-teknologier som fx IoT, AI eller blockchain
  • for den rette kandidat vil der også være mulighed for at få en rolle som studiekoordinator for én eller begge af vores uddannelser.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsområde vil være at undervise på og udvikle it-uddannelserne, hovedsageligt i Næstved, men arbejde kan forekomme på en af de andre afdelinger også i Roskilde, Slagelse, Køge eller Nykøbing Falster. Herudover vil der også være nogle online mødedage og online undervisningsdage.

I februar 2022 starter vi vores nye uddannelse - Bachelor i it-sikkerhed - med mange spændende muligheder, hvis man brænder for sikker netværksadministration, pentesting, bekæmpelse af it-kriminalitet og meget mere.

Vores kommende kollega vil få god mulighed for at bidrage til indholdet af PBA i it-sikkerhed, hvor der bl.a. skal tilrettelægges indhold til den lokale del af studieordningen.

Det forventes også, at du kan indgå i internationale relationer, og derfor vil det fremme din ansøgning at have gode engelskkundskaber.

Herudover forventes du at deltage i akademiets udviklingsopgaver, som spænder vidt. Se eksempler på eaviden.dk.

Praktiske oplysninger
Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Femøvej 3, Næstved, der kan forekomme undervisning på vores øvrige adresser.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via ansøglinket. Vi ønsker stillingen besat 1. november 2021. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 17. september 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte studieleder Jan Mandrup Jacobsen på telefon 5076 2689 eller mail: jamj@zealand.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Vi bor i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk