Nu har du mulighed for at blive en del af underviserteamet på uddannelsen Økonomi og IT, hvor du som underviser (adjunkt eller lektor) er med til at uddanne fremtidens digitale medarbejdere.

  • Motiveres du af at udvikle og facilitere workshop og undervisning i samarbejde med gode kollegaer, hvor der er et sprudlende og godt arbejdsmiljø?
  • Kan du lide at være involveret i mange forskellige projekter og gå forrest med nye tiltag?
  • Har du et fagligt fundament inden for forretning og/eller IT, som du gerne vil viderebringe tilstuderende?
  • Er du nærværende og empatisk, og ønsker at gøre en forskel for fremtidens generation af digitale medarbejdere?

Så læs endelig videre:

Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag, hvor der er højt til loftet
Som underviser vil du spille en central rolle i at integrere de nyeste IT-trends og -teknologier i undervisningsforløbene og sikre, at de studerende er udstyret med de mest aktuelle og relevante IT-kompetencer.
Du skal være med til at forme fremtidens digitale arbejdsstyrke ved at integrere Low-Code/No-Codeværktøjer i undervisningsforløbene, og demonstrere, hvordan disse værktøjer kan omsættes til reelle forretningsfordele.
Du bliver en del af et tværfagligt underviserteam, der arbejder tæt sammen med erhvervslivet.Sammen med teamet vil du tilrettelægge undervisningen, hvor din viden og praktiske erfaring omsættes til undervisningsforløb.
Jobbet som underviser indebærer, at du er med til at klæde de studerende godt på med professionelle kompetencer samt fylde deres rygsæk med viden og færdigheder, der gør dem i stand til at gå direkte ud og arbejde efter endt uddannelse.

En stor del af din hverdag vil indeholde følgende opgaver:

  • Løbende at arbejde med en stærk kobling til branchen via real life cases og undervisningsforløb.
  • At være eksperimenterende i forhold til nye tilgange og tendenser, og hvordan de kanomsættes til undervisning.
  • At udfolde de studerendes potentiale igennem praksisbaseret læring.

Der er tale om et job med store udviklingsmuligheder, både inden for dit faglige felt og din profession som underviser.
Udover at møde de studerende i undervisningen, så er der rige muligheder forkompetenceudvikling f.eks. igennem deltagelse i forskningsprojekter.
Forskningsprojekter på KEA undersøger typisk virksomheders og organisationers problemstillinger for at kunne bringe ny praksis nær viden og løsningsmuligheder ud til de brancher, vi uddanner til.

Vi har en fleksibel arbejdsplads og stor selvbestemmelse kombineret med et herligt fællesskab.
Du vil primært undervise på vores uddannelsessteder, der ligger på Guldbergsgade, 2200 København N, hvor ca. 4.000 studerende har deres daglige gang. Her får du 22 dygtige underviserkolleger, og du vil referere til uddannelseschefen. Samlet på KEA Digital er der i alt ca 100 ansatte.

Om dig
Ideelt set har du en stærk baggrund inden for IT med dybdegående kendskab til softwareudvikling,systemintegration, databehandling eller cybersikkerhed, men det kan også være, at du har en helt anden baggrund.
Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med Microsofts Low-Code/No-Code værktøjer som PowerApps, Power Automate og Power BI, og forstår, hvordan disse kan anvendes til at drive forretningsinnovation og effektivisering.

Det afgørende er, at du har været dybt inde i digitalisering og har en stor lyst til at formidle din viden. Det er derfor ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal have gode formidlingsevner, som du kan sætte i spil i en læringssituation. Vi klæder dig løbende på til opgaven, og dit team vil hjælpedig med at få en god start.

Du har helt sikkert erfaring med nogle af nedenstående:

  • Forståelse af databaser og moderne softwareudviklingsmetoder.
  • Erfaring med cloud-teknologier eller dataanalyse, og hvordan disse teknologier kan anvendes ien forretningskontekst.
  • Kompetencer i at udvikle og implementere løsninger ved hjælp af Microsoft Power Platform,herunder skræddersyede apps, automatiserede arbejdsprocesser og dataanalyse.
  • Erfaring med at integrere Low-Code/No-Code løsninger i eksisterende IT-infrastrukturer ogforretningsprocesser, og evnen til at undervise i disse teknologiers potentiale og begrænsninger.

Vi søger specifikt kompetencer indenfor feltet ovenfor, men du har sikkert andre kompetencer, som vil komme i spil. Se nærmere på hele uddannelsens indhold og læs gerne mere om på https://kea.dk/uddannelser/professionsbachelor/økonomi-it

Er du klar til en ny udfordring hos KEA
Søg stillingen senest den 5. August 2024. Vedhæft ansøgning, CV og eksamenspapirer.
Vi forventer at afholde samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelse er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Liv Simonsen på lbs@ing.dk
.
På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde,faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Ansættelse som adjunkt eller lektor
Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur forerhvervsakademier, m.fl . efter gældende overenskomst.
Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb, som overfire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.
Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder