Jobbet "Underviser til eux i fagene teknologi og teknikfag" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

På eux får eleverne både en studentereksamen og et svendebrev. Lige nu mangler vi en lærer med baggrund i industrien, der kan undervise vores eux-industriteknikere i fagene ’teknologi’ og ’produktion og udvikling – maskinområdet’.
Har du lyst til at arbejde med en spændende uddannelse på en af Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler og have en dagligdag sammen med nogle dejlige unge mennesker, så er du den rette til vores eux-team. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt lærerteam, som består af både faglærere og gymnasielærere.

Din profil, du

  • har en relevant kandidatgrad – gerne maskiningeniør
  • har mindst 2 års erhvervserfaring fra industrien
  • trives i en omskiftelig organisation med flere uddannelser og fagligheder
  • er selvstændig og initiativrig – og har lyst til at være med til at udvikle nye undervisningsforløb
  • har erfaring med projektarbejde og tværfaglighed – 2 fokuspunkter på eux
  • er først og sidst en god kollega - for sammen er vi bedst!  

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har pædagogikum. Hvis ikke, skal det gennemføres i forbindelse med fastansættelse.

Arbejdsområde
Du kommer til undervise eux-elever på både grundforløb og hovedforløb, hvor du får rollen som holdenes ankerperson i forhold til samarbejdet mellem erhvervsskolen i Emdrup og gymnasiet på Nørrebro. Du bliver også den, der skaber synergi mellem industrifaget og fagene teknik og teknologi samt i matematik og erhvervsfag på grundforløb. Hovedforløbseleverne har du i Teknik A samt valgfag Teknologi A.

Vi har lige fået lavet et helt nyt TECH LAB på Nørrebro, som du får adgang til, hvorfor du meget gerne må have erfaring med 3D-print, laserscannere, VR-udstyr mm. Der vil være et pensum, du kan anvende i begyndelsen, men ellers skal du selv i gang med at opbygge viden og udvikle undervisningen fremadrettet.

Synergien mellem erhvervs- og gymnasiefagene er en af byggestenene i en eux-uddannelse. Det er afgørende, at du som underviser har en anerkendende tilgang og stor gennemslagskraft, når du står over for eleverne. Entusiasme, en stærk faglighed, empati og disciplin er fundamentale byggesten i din lærergerning.

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT arbejder for, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Hvis du vil høre mere
Se mere på https://nextkbh.dk/eux/eux-industritekniker. Du er også velkommen til at kontakte rektor Rikke Kirkeskov Sørup på 2961 5585 eller mail rks@nextkbh.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid. Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til 30. juni 2022. Dit primære arbejdssted vil være Nørrebro med afstikkere til brancheskolen i Emdrup. Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Vi ønsker, du begynder den 1. august 2021.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket inden ansøgningsfristen den 16. maj 2021 kl. 23:59. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 21.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.