Jobbet "Underviser til automatikteknikeruddannelsen " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Så har du muligheden for at blive underviser hos Syddansk Erhvervsskole.
I afdelingen for robot, teknologi og automatik (RTA) på Campus Odense C får du muligheden for at dele din faglige viden og erfaring med den nye generation af automatikteknikere og med erfarne faglærte, der søger kompetenceudvikling via vores kursusaktiviteter. Du forventes også at bidrage aktivt i samarbejdet med virksomheder om efteruddannelse og udviklingsprojekter, der peger ind i ny teknologi, bæredygtighed og udvikling af sociale kompetencer – ofte i et globalt perspektiv.

Som underviser på automatikteknikeruddannelsen bliver du en del af et team af både erfarne og nye undervisere. Fælles for alle er, at de tidligere har haft en karriere som faglært eller tekniker. Teamet er ansvarligt for undervisningen på automatikteknikeruddannelsen og har stor medindflydelse på uddannelsens udvikling. Du får mulighed for at præge din fagkombination, så du kommer til at undervise i det, du har stor erfaring i og gode faglige kompetencer inden for.

Vi er særligt på udkig efter kolleger med faglige spidskompetencer inden for et eller flere af følgende områder:

  • Robotteknologi
  • El-teori
  • Styring og regulering
  • Industrielle netværk
  • Hydraulik
  • Pneumatik

Hos os er der ingen, der kan det hele. Hverken blandt nye eller erfarne kolleger. Vi organiserer udvikling og undervisning, så vi udnytter og udvikler vores individuelle spidskompetencer og til sammen danner de absolut stærkeste teams. Samtidig lægger vi vægt på at skabe sammenhæng mellem faglighederne til gavn for vores elever og kursister - og til inspiration for vores egen udforskning af nye pædagogiske og faglige veje.

Syddansk Erhvervsskole har en vision om at uddanne Danmarks dygtigste elever og kvalificere dem til gode job og videreuddannelse. Sammen med dine over 770 kolleger fordelt på forskellige matrikler i Odense, Vejle og Grindsted får du medansvar for at tiltrække og levere talent, der kan styrke danske virksomheder nu og i fremtiden.

Om dig
Du er en ambitiøs og engageret teamplayer, der er motiveret af at formidle både velkendte og nye teknologier. Du er fagligt kompetent, har potentialet til at blive en dygtig underviser og vil være med til at forandre vores måder at tænke og udnytte teknologierne på. Du vil trives i din nye rolle i klasserummet, i relationen til eleverne og kursisterne og sammen med kolleger, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring.

I den forbindelse kan du glæde dig til at følge diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som er en del af ansættelsen og bliver en god platform i dit professionsskift. Vi har tilrettelagt et onboarding-forløb, hvor vi klæder dig på til at løfte rollen som underviser og du får en mentor, som følger dig tæt i dit første år som underviser.

Vi forventer, du har en faglig uddannelse inden for området og har suppleret med fag på relevant videregående uddannelse. Du har minimum 5 års relevant erhvervserfaring.

Om ansættelsen
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer attraktiv pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser her så vi har den senest tirsdag den 9. november. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 46/47. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at reflektere over en case og besvare en DiSC-profil.

Lyst til at vide mere?
Du kan finde yderligere information om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Susanne Thorkildsen på telefon 2911 6447 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.