Jobbet "Udviklingsorienteret områdechef til Spor- og broprojekter i Banedanmark" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark er i gang med at bygge en ny, digital jernbane, som er forudsætningen for den grønne omstilling af togtrafikken i Danmark. Derfor gennemfører vi en lang række projekter, der alle er indbyrdes afhængige, og som alle er forudsætningen for, at vi lykkes med vores strategiske mål om at skabe grundlaget for el-tog til Aarhus og Aalborg i 2026.   

Banedanmarks anlægsdivision gentænker måden, hvorpå vi gennemfører anlægsprojekter. Vi tager det faglige lederskab for alle discipliner og er organiseret matrix-inspireret, således at alle projekter skabes sammen på tværs af anlægsdivisionen og i meget tæt samarbejde med resten af Banedanmarks organisation. Derfor lægger vi stor vægt på styring og samarbejde som helt centrale kompetencer.   

Vi søger en områdechef, der kan deltage i den strategiske udvikling af vores projektmodel og samtidig stå i spidsen for, at modellen implementeres i praksis i de enkelte projekter. Du skal derfor trives med at styre porteføljen i sin helhed og at være helt tæt på implementeringen af nye arbejdsgange, problemløsningsmetoder mv. via dine ledere.  

​Du vil skulle lede et område med ca. 75 medarbejdere og 7 anlægschefer, der har arbejdssted i både Fredericia og København. Du vil selv have arbejdssted i Fredericia.    

Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejde ved jernbanen, men det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i tekniske detaljer, som gør dig i stand til at sætte retning og sparre med såvel ledere som medarbejdere. Herudover vil ledelse af forandringsprocesser og procesoptimering være relevante kompetencer.

Din baggrund
Du har en akademisk uddannelse og solid erfaring med projekt- og porteføljeledelse fra store organisationer.

Som person er du en stærk kommunikator, som kan formidle komplekse sammenhænge, så det kan forstås. Du er i stand til at bevare ro og overblik, også i pressede situationer, og du er ikke bange for at gå foran i en forandringsproces, eller når der skal træffes svære beslutninger.

Du skal arbejde tæt sammen med andre ledere i både anlægsdivisionen og resten af Banedanmark som en del af en samlet leverancekæde. Således er erfaring med ledelse i tværgående relationer en klar fordel.

Det er endvidere en fordel, hvis du har erfaring med porteføljeplanlægning og -styring, budgettering og økonomiopfølgning, LEAN-ledelse og procesoptimering samt ledelse i politisk styrede organisationer.

Løn
Ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1.  

Den endelig løn fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer. 

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.  

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt enten anlægsdirektør Peter Jonasson eller projektdirektør Kristian Fevejle Andersen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.