Jobbet "Udviklingsorienteret leder til designafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danfysik A/S søger udviklingsorienteret leder til designafdeling

Danfysik A/S i Taastrup søger dig, der vil stå i spidsen for vores designafdeling, der kombinerer elektronik, mekanik og fysik i skræddersyede og standard løsninger indenfor power supplies og magneter til det globale fysikforskningsmarked. Du bliver afdelingsleder for et hold af ingeniører, fysikere og teknikere, hvor den primære opgave vil være at videreudvikle og lede et stærkt designteam, hvor du i samarbejde med den øvrige ledelse vil få indflydelse på videreudviklingen af Danfysik. 
 
God ledelse og overblik 
Vi laver kundespecifikke designopgaver, hvor du skal sikre et kontinuerligt flow i og overblik over processerne. 
Du bliver leder for godt 15 højt specialiserede medarbejdere, og vi søger flere dygtige kolleger til afdelingen!  
Én af dine primære opgaver vil således være at udvikle, fastholde og rekruttere de bedste folk indenfor området. Du vil stå i spidsen for forskellige fagligheder, så dit fokus vil også være at bygge bro mellem fagligheder og sikre et samarbejde om de rigtige løsninger til aftalt tid. Leverancekultur og gennemsigtighed er nøglebegreber, som du vil medvirke til at sikre og videreudvikle. 
På baggrund af din tekniske indsigt og din evne til at skabe overblik er du i stand til at få folk med dig og træffe de rigtige beslutninger, som bidrager til den overordnede forretning. 
Du har fokus på medarbejderudvikling og trivsel, og du er med til at sikre et stærkt fællesskab, hvor alle trækker i samme retning. 
Du refererer til VP på design og produktion. 
 
Ledelseserfaring og teknisk baggrund 
Du er formentlig uddannet ingeniør og du kan dokumentere god erfaring med ledelse af medarbejdere. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en virksomhed med højteknologiske produkter og gerne fra en design/udviklingsafdeling. Du er god til at skabe overblik og indhente de informationer, der skal til, for at træffe de rigtige beslutninger. Du er god til at få folk med dig og gennemføre det, der skal til, for at udvikle afdelingen eller virksomheden. Du er udviklingsorienteret og kan lide at arbejde i et højteknologisk miljø, hvor du bidrager med overblik, motivation og handlekraft. 
 
Danfysik A/S  
Vi udvikler, designer og producerer udstyr til det globale fysikforskningsmarked. Vores hovedprodukter omfatter højstabile strømforsyninger, ion- og elektronacceleratorer samt magnetiske systemer og komponenter til styring af partikelstråler. Vi eksporterer til hele verden og er en af de førende leverandører på området. Danfysik A/S er et helejet datterselskab af Teknologisk Institut.   
 
Kontakt  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte VP design og produktion Søren Andersen på tlf. 72201381. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, idet vi løbende inviterer til samtaler. Ansøgningsfristen er fredag d. 28. september. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder