Jobbet "Udviklingsorienteret dataanalysechef med lyst til ledelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ledelse i en dataorienteret styrelse
Vi har en ambition om at være en datadrevet forretning og med en stigende digitalisering er vi godt på vej. Det er vores mål, at data bringes mere systematisk i spil som understøttelse af vores beslutninger og politiske indspil. Vi ønsker at skabe indsigt i og innovative løsninger for erhvervet gennem den måde vores data bruges på, sikre grundlaget for udvikling af vores tilsyn og varetagelse af rollen som forvaltningsmyndighed.

Nogle af de opgaver du som chef varetager vil være:

  • udvikle styrelsens rapportløsninger og dashboards
  • udarbejde analyser og sammenstillinger af drifts- og økonomidata
  • bidrage til projekter og ad-hoc opgaver, hvor data spiller en vigtig rolle
  • forbedre kvaliteten af data
  • indgå i den tekniske del af opgaveløsningen på lige fod med dit team

Den enhed du skal lede består af 3 dygtige medarbejdere. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med dine chefkolleger i de øvrige afdelinger. Det er derfor vigtigt, at du formår at netværke og samarbejde om at skabe fælles løsninger. Du kommer til at indgå i en fast dialog med Søfartsstyrelsens direktion. og der lægges vægt på, at du evner at se og videreformidle nye muligheder på dataområdet.

Det er en naturlig del af jobbet at holde sig opdateret inden for den aktuelle udvikling på området, så vi hele tiden kan anvende data efter de nyeste metoder og værktøjer. Dette sker blandt andet gennem ministeriets og statens velfungerende BI-netværk, hvor der er mulighed for at lade dig inspirere og finde nye løsninger.

Du bliver ansat som teamleder, forventeligt som chefkonsulent med personaleansvar.

Du er vild med data og har mod på at være leder
Du har en relevant kandidatuddannelse og har erfaring med praktisk anvendelse af data. Derudover har du ledelseserfaring eller lysten til at varetage rollen som leder. Du har erfaring med at koordinere og drive udviklingsprojekter inden for anvendelse af data, komplekse analyser og rapportløsninger. Som person er du robust, du tør stå fast ved dine meninger men evner også kompromisets kunst.

Vi forventer, at du har kendskab til dataværktøjer så som PowerBI, SQL eller lignende. Vores primære værktøj er PowerBI, og det er derfor et klart plus, hvis du har erfaring med dette.

Du bliver en synlig person i styrelsens chefgruppe og kommer til at spille en vigtig rolle i at omsætte de faglige afdelingers behov til konkrete opgaver for teamet.

Du bliver en del af noget større
Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi på trods af en travl hverdag får stor mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du får gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver.

Dataenheden er i vid udstrækning ansvarlig for at drive udviklingen inden for dataområdet, hvilket blandt andet omfatter automatiseringen af rapporter, innovativ anvendelse af data til tilsynsarbejdet og meget andet. Derfor har vi et miljø med plads til kreativ tænkning og medarbejdere, der er meget motiverede af udvikling.

Det praktiske
Vi håber at kunne byde dig velkommen snarest, hvor du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.

Søg jobbet via nedenstående knap eller via vores hjemmeside https://www.soefartsstyrelsen.dk/om-os/karriere

Din ansøgning, cv samt eksamensbeviser skal være modtaget senest torsdag den 10. februar 2022 kl. 12.00. 1. samtaler afholdes fredag den 11. februar og 2. samtaler i starten af uge 8. Der kan forventes brug af tests i forbindelse med 2. samtale.

Kontakt
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Niels Peter Fredslund på telefon 41 95 30 03. For information om ansættelsesvilkår og rekrutteringsprocessen kan du kontakte HR-partner Pernille Sloth på tlf. 91 33 70 95.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.