Jobbet "Udviklingsorienteret CTO" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du medvirke til en sikker og bæredygtig luftfart i det danske luftrum? Og kan du gå med i spidsen for at bringe Naviair på teknologisk, miljø- og konkurrencemæssig forkant i Europa?

Så er det måske dig, der skal lede Naviairs drifts- og udviklingsområde. Området er en linjeafdeling ledet af CTO med direkte reference til Naviairs administrerende direktør.

Din afdeling har ansvar for drift og vedligehold af lufttrafikstyringssystemer, kommunikations-, navigations- og overvågningsanlæg, lufthavnsanlæg, bygninger og bygningstekniske systemer inden for Naviairs opgaveområde samt for den tekniske udvikling i Naviair. Naviairs drift og udviklingsarbejder indgår i et tæt internationalt samarbejde med såvel myndigheder som samarbejdspartnere. 

Se på linket her hvor job- og kravprofilen beskriver arbejdspladsen og jobbet nærmere. 

Ansvar og opgaver
Du er som medlem af Udvidet Direktion medansvarlig for fastlæggelse af Naviairs strategi, målsætning og implementering af driftssikre teknologiske løsninger og systemer, der lever op til internationale standarder og krav.

Som CTO har du ansvar for ledelse og styring af fem driftsområder, en støttefunktion og en udviklingsafdeling, der hver ledes af en chef. 

Du skal sætte retning og mål for driftsenhedernes og udviklingsafdelingens samarbejde og udviklingsarbejde med henblik på at medvirke til understøttelse af Naviairs safety- og kvalitetspolitik under hensyntagen til myndighedskrav og vore egne store ambitioner.

Din faglige baggrund og erfaringer

  • Relevant akademisk uddannelse (ex. ingeniør, teknologisk-samfundsvidenskabelig uddannelse) eller anden tilsvarende teknisk uddannelse
  • Erfaring med ledelse af ledere i en større og fagstærk driftsorganisation, gerne fra direktionsniveau
  • Erfaring og resultater med komplekse udviklingsarbejder, gerne inden for software og viden om trends på globalt niveau om digitalisering, agile projektsamarbejder og lean
  • Erfaring med budgetstyring, kunde- og leverandørforhandlinger
  • Gerne erfaring med at agere i en politisk styret organisation eller i en organisation med snitflader til det politiske system, især på infrastruktur- eller forsyningsområdet
  • Viden om luftfartssektoren er en fordel
  • Erfaring med interessevaretagelse og forhandlinger med myndigheder og andre interessenter, gerne på internationalt niveau. 

Personlige kompetencer og egenskaber
Du er en moderne leder, der både kan fastholde visionen og drive implementeringer igennem og har:

  • Stærk ledelseskraft, står godt i pressede, udfordrende og/eller komplekse situationer
  • Stærke kommunikationskompetencer både i direktionen og i forhold til personalet
  • Gode relationelle evner, er omgængelig, har situationsfornemmelse og er en teamplayer
  • Empatiske evner og finder de professionelt rigtige løsninger med respekt for andres input
  • Overblik, sans for det store billede og kan agere agilt i forhold til kompleksiteten
  • Stort drive for udvikling med samtidigt fokus på at komme i mål med opgaverne
  • Nysgerrighed, godt humør og et personligt overskud. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Attraktivt lønniveau efter kvalifikationer. 

Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt, gerne fra 1. februar 2019.

Der kan forventes nogen rejseaktivitet både inden- og udenlands.

Proces og tidsplan 
Ansøgningsfrist: 3. december 2018 kl. 12.00. Indledende samtaler: 7. december 2018. Test, personvurdering og referenceindhentning: 10. - 13. december 2018. Rapportering og anden samtalerunde: 14. december 2018. 

Kandidater, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte John Reynolds, Mercuri Urval, på telefon 5076 1222 eller e-mail: john.reynolds@mercuriurval.com. Fra Naviair kan administrerende direktør Carsten Fich kontaktes på telefon 6139 6121. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via Mercuri Urval (referencenummer: DK-05688). Ansøgningsfristen udløber den 3. december 2018 kl. 12.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder